Forside Nyheder 20-årig bragede ind i parcelhus og dræbte 64-årig: Nu tager...

20-årig bragede ind i parcelhus og dræbte 64-årig: Nu tager sagen ny drejning

20-årig bragede ind i parcelhus og dræbte 64-årig: Nu tager sagen ny drejning
Presse-fotos.dk

En voldsom sag fra Tilst tager nu en afgørende drejning, flere måneder efter den tragiske hændelse.

En voldsom sag fra Tilst ved Aarhus tager nu en ny og afgørende drejning.

I juni mistede en 64-årig kvinde livet, da en 20-årig bilist under en flugt fra politiet bragede ind i et parcelhus.

Nu har den unge mand truffet en beslutning forud for sagen i retten.

Han vil nemlig erklære sig skyldig i trafikdrab.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, til Ritzau.

Nægtede at stoppe

Den voldsomme hændelse fandt sted sent om aftenen den 23. juni.

Politiet var blevet kaldt til området efter meldinger om flere biler, der kørte hasarderet ved et indkøbscenter i Tilst.

Da politiet forsøgte at standse den 20-årige, nægtede han ifølge oplysningerne at stoppe.

I stedet fortsatte han med høj fart, mens politiet kørte efter ham.

Kort før midnat gik det helt galt på Hindøvænget, hvor bilen bragede ind i et parcelhus.

En 64-årig kvinde, der befandt sig i huset, blev dræbt på stedet.

Det skriver BT.

Passagerer bad ham stoppe

Politiet mener, at den 20-årige under kørslen nåede op på 109 kilometer i timen.

Passagerer i bilen har efterfølgende forklaret til politiet, at de råbte til den 20-årige for at få ham til at standse.

Ifølge deres forklaringer fortsatte han imidlertid kørslen.

Den 20-årige har selv forklaret, at han ikke mente, at hastigheden var så høj. Han har desuden afvist, at passagererne bad ham om at stoppe.

Vil tilstå trafikdrab

Nu står det imidlertid klart, at den 20-årige vil erklære sig skyldig i trafikdrab, når sagen kommer for retten.

Trafikdrab er en relativt ny bestemmelse i straffeloven, som trådte i kraft i februar.

Sagen mod den 20-årige skal efter planen afgøres i retten den 7. oktober.

Ads by MGDK