I fremtiden vil der komme mange nye vira.
Lige nu læser andre
WHO mener, at coronavirus-udbruddet i 2020 stammer fra en flagermus. I dag advarer forskere nu om tusindvis flere transmissioner, som kommer på grund af klimaforandringerne.
Disse forandringer gør nemlig at blandt andet flagermusene søger mod nye områder med henblik på at skabe de bedste muligheder for overlevelse.
Forskere forventer ifølge Sky News 15.000 transmissioner af vira mellem forskellige arter frem til 2070, hvoraf de fleste vil være drevet af flagermuse.
Når arter bevæger sig til et andet sted, vil nogle arter begynde at komme i kontakt med hinanden for første gang. Faren for nye vira er størst i tætbefolkede områder som Afrika og Sydøstasien.
Forskerne, ledet af Colin Carlson fra Georgetown University, modellerede den måde, pattedyr kan bevæge sig, når verden opvarmes med 2 grader Celsius i 2070, da deres nuværende levesteder bliver for varme.
De transmissioner, som bæres af flagermuse, vil med høj sandsynlighed blive videreført til mennesker som det skete med covid-19 i 2020.
Forskere og regeringer over hele verden er enige om, at verden bør forsøge at begrænse opvarmningen til 1,5 grader over det præindustrielle niveau for at undgå det værste klimasammenbrud – selvom nogle påvirkninger stadig vil ramme verden af den grund.
Som det ser ud lige nu med de nuværende tiltag, så vil temperaturen samlet stige med 1,9 grader og dermed 0,4 grader for meget i forhold til ønsket.