Analytiker: Prisen på varer vil stige yderligere

Skrevet af Mathias Nielsen

11/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De stigende priser ser ikke umildbart ud til at stoppe.

Dagens topnyheder

Langt de fleste har formentlig bemærket stigende priser på stort set alle varer efter at verden mere eller mindre er genåbnet igen. Inflationen er højere end det har været i mange år.

Det kan mærkes hos både virksomheder og forbruger. Normalt, så er det kun specifikke varer, som rammes af inflation. Det kan skyldes et lavt udbud og en stor efterspørgsel.

I dag er fødevarer, brændstof og el også steget markant, og derfor er fokus på det stort, da alle er ramt af det på den ene eller anden måde.

Intet har dog oplevet så stor en prisstigning som træ. Her er noget træ steget med 373 % på 12 måneder. Det er direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, ikke fan af:

“Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der sker lige nu. Priserne er eksploderet på træ, som vi normalt køber ind for 20 mio. af om året. Nu er det mere end tredoblet i pris siden foråret. Det er et kæmpe problem for en virksomhed som vores, der primært gør sig i tømrerarbejde.”, siger han til Finans.

Elektroniske ting har også oplevet en stor stigning i pris. Det er ting som kamerarer, grafikkort og lignende.

Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, ser samme tendens som Pricerunners prisanalyse.

“Det bekræfter de tendenser, vi ser lige nu, hvor priserne stiger kraftigt på langt det meste. Nogle steder ekstraordinært meget, men i gennemsnit betydeligt mere end tidligere,” siger Søren Kristensen til Finans.

Spørgsmålet er så, hvor lang tid stigningerne skal stå på?

Katrine Barslev, der er forbrugeranalytiker hos Pricerunner, mener, at vi desværre kan forvente høje priser lidt endnu.

“Vi ser en tendens til, at rigtig mange produkter er udsolgt eller i restlager samtidig med, at priserne begynder at stige. En del af regningen bliver uden tvivl sendt videre til forbrugerne, så vi forventer desværre, at priserne vil stige endnu mere i takt med, at udbuddet ikke kan hænge sammen med efterspørgslen,” siger hun til B.T.