Bilka deler stor nyhed: Tager sagen i egen hånd

Kamille Isaksen

4 timer siden

|

16/05/2025
Nyheder
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Bilka giver nu danskerne en hjælpende hånd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En nylig Epinionsundersøgelse viser, at kun omkring en tredjedel af landets befolkning har fulgt myndighedernes råd om at forberede sig på krisetider ved at opbygge et hjemmelager til tre dage.

Selvom der findes en detaljeret vejledning til, hvordan lageret kan sammensættes, har forskellige barrierer tilsyneladende afholdt mange fra at handle på anbefalingen.

Sådan skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Bilka ønsker nu at gøre det nemmere for kunderne at opbygge et hjemmelager ved at tilbyde en færdigpakket prepping-kasse.

Det eneste, man som kunde skal gøre, er at køre en tur i Bilka og hente kassen – eller bestille den via ToGo og dermed få den leveret lige til døren.

Kassen indeholder de varer, som myndighederne anbefaler, man har i hjemmet, og er blevet til efter rådføring med Beredskabsforbundet.

"I en travl hverdag kan det være svært at overskue andet end det, man mangler i hjemmet nu og her. Det, at få købt lidt ekstra, er måske ikke førsteprioritet. Det vil vi nu gøre lettere ved at lave en færdigpakket løsning, hvor kunderne blot skal forholde sig til, hvorvidt de selv ønsker at afhente kassen, eller vi skal levere den på hjemmeadressen," siger Mark H. Nielsen, direktør i Bilka.

I kassen finder man bl.a. konservesmad, toiletpapir, nødder, tændstikker og andre varer – alle nøje udvalgt efter rådføring med Beredskabsforbundet med afsæt i myndighedernes anbefalinger om, hvad man bør have i hjemmet for at kunne klare sig i tre dage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Salling Group

Powerbanks, gasblus og batterier kan let tilkøbes, hvis man ønsker det.

"Dagligvarehandlen er kritisk infrastruktur, og vi har et samfundsansvar i at sikre, at danskerne i videst muligt omfang kan få de dagligvarer, de har brug for uagtet situationen. Så når landets myndigheder opfordrer os alle til at have lidt ekstra derhjemme, er det naturligt for os at gøre det lettest muligt for vores kunder," siger Mark H. Nielsen

Kassen, der koster 600 kroner og er sammensat til to personer, vil være tilgængelig fra fredag d. 16. maj i alle landets Bilka-varehuse og på BilkaToGo.dk, hvor den kan bestilles til afhentning eller levering til hoveddøren.

Ads by MGDK