Boligejere kan juble.
Lige nu læser andre
Danske boligejere måtte torsdag eftermiddag følge udviklingen tæt, da både Den Europæiske Centralbank og de amerikanske inflationstal satte retningen for renterne.
Beskeden fra Frankfurt var, at styringsrenten forbliver uændret på 2,0 procent, og dermed udeblev den ventede gave til boligejere med variabelt forrentede realkreditlån som F-kort og Kort Rente.
Flere banker ser renten som bundet fast for nu.
Danske Bank og Nordea forudser, at næste skridt bliver en stigning, men hos Totalkredit tegner der sig et andet billede.
Chefanalytiker Sune Malthe Thagaard peger på, at inflationen i euroområdet snart kan falde under målet på to procent, fordi lønvæksten aftager hurtigt.
Læs også
Det skriver Euroinvestor
Samtidig kan væksten i eurozonen blive svækket af en markant opbremsning i den amerikanske økonomi.
Han vurderer derfor, at ECB-chef Christine Lagarde kan vælge at sænke renten igen inden nytår for at understøtte væksten og fastholde inflationen.
Dette garanterer næsten rentesænkningen
Vurderingen om rentesækning får opbakning fra flere sider.
Læs også
Det fremhæves, at væksten i euroområdet allerede er svag og kan blive yderligere presset af politiske og økonomiske problemer i Frankrig samt en tysk investeringspakke, der først vil få effekt over flere år.
For danske F-kort-låntagere kan det betyde en lavere rente i starten af 2026, måske omkring 1,9-2,0 procent mod de nuværende 2,1-2,2 procent.
Også for boligejere med fastforrentede lån var dagen vigtig. Nye tal viste, at den amerikanske inflation steg fra 2,7 til 2,9 procent i august, hvilket næsten garanterer en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank 17. september.
Ifølge markedsdata er der over 89 procents sandsynlighed for en nedsættelse på 0,25 procentpoint og en mindre sandsynlighed for en halvering på 0,5.
En sådan manøvre kan presse de lange danske realkreditrenter ned og løfte kursen på det toneangivende 3,5 procentslån mod kurs 98.
Læs også
Lykkes det, kan tusindvis af boligejere med 5 procents lån blive fristet til at konvertere og dermed reducere deres fremtidige renteudgifter.