BREAKING: Christian Eriksen er blevet gift

Laurids Gjelstrup

2 dage siden

|

28/05/2025
Nyheder
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen er blevet gift.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eventyr kan komme i mange former, og i hjertet af Odense udspillede sig tirsdag noget, der lignede et kapitel skrevet af H.C. Andersen selv.

For på Flakhaven, foran byens rådhus, blev en flok skoleelever vidne til en oplevelse, som næppe går i glemmebogen.

5.B fra Sdr. Vang Skole i Kolding var på tur i Odense, da en ganske særlig scene udspillede sig. Ud af rådhusets hoveddør trådte en velkendt skikkelse i mørkt jakkesæt med hvide sneakers og et nik til børnene, der straks begyndte at klappe.

Det skriver Migogodense

Christian Eriksen gik hånd i hånd med sin partner, Sabrina Kvist Jensen, der bar et elegant hvidt jakkesæt og holdt en brudebuket i hånden.

Rundt om dem bevægede sig en lille skare af familie og fotograf, og duerne lettede fra pladsen, som var det timet til punkt og prikke. Folk var ikke i tvivl: Christian Eriksen har lavet hans livs bedste scoring.

Vender hjem til OB

Børnene stod måbende, da fodboldstjernen og hans udkårne passerede forbi. “De lignede i dén grad et par, der netop var blevet gift,” lød det fra en betragter.

Stemningen var let og fuld af forårslune, og det hele fandt sted midt i den by, hvor eventyrene er født.

At Danske Spil tidligere samme dag havde meldt om spekulationer i, at Eriksen skulle være på vej til OB, gjorde ikke mystikken mindre.

“Christian Eriksen vender hjem til OB,” lød det i bookmakerens udmelding. Men det var hverken en bold eller en kontrakt, der stjal opmærksomheden i Odense.

Det var kærligheden, hånd i hånd, foran et rådhus, og en flok måbende skolebørn, som uforvarende fik en historie for livet.

Ads by MGDK