Cannabis reddede mit liv: Nu er jeg en byrde for samfundet

Skrevet af Lotte Sørensen

18/08/2014

Dagens topnyheder

Svenske Jens Waldmann har de sidste fem år dyrket og brugt cannabis som behandling for depression, angst og uro. Det er dog ulovligt i Sverige, og 28. august skal hans sag for retten.

- Samtale og medicin blev ordineret straks ved mit første besøg hos psykologen. Efter flere år med konsultationer og justeringer af doseringen, åd jeg flere forskellige tabletter, som skulle holde mig vågen om dagen og sovende om natten. Tabletter hjalp mig ikke, de gjorde det blot værre, skriver Jens Waldmann i et debatindlæg på nyheter24.se.

Læs også: Han tog et fatalt valg: Familien deler billeder af sønnen til skræk og advarsel

Han fortæller, at lægerne som sidste udvej ville ordinere benzodiazepiner. Men han var skræmt over at skulle på så stærk medicin, så han ville først forsøge sig med cannabis, skønt det er ulovligt i Sverige.

- Jeg sov som et barn, og jeg havde ingen angst eller uro overhovedet. Depressionen forsvandt, og min drivkraft kom tilbage, fortæller han.

Han blev udlært som tatovør, startede som selvstændig, blev gift og fik børn.

Læs også: Tag cannabis-glidecreme med i sengen og få kæmpe sex-rus

Men lykken fik ende, da han blev anholdt.

- Da politiet gik gennem min dør, gik jeg fra at være en helt frisk og fungerende svensk medborger til at blive en udgift for samfundet. En stor udgift, hvis jeg får en fængselsstraf. Er jeg uheldig, ender jeg i en celle, min hustru taber halvdelen af husstandens indkomst, og vores barn mister sin far i flere måneder, skriver Jens Waldmann.

Han vil gerne starte en debat om, hvorvidt cannabis burde være lovligt som lægemiddel.

I Danmark findes en form for medicin med ekstrakt fra cannabis, der er godkendt. Den kan kun blive ordineret af neurologiske speciallæger. Sundhedsstyrelsen fraråder, at man bruger cannabis uden recept.

- Ud over at det er ulovligt at besidde cannabis, er baggrunden, at brug af cannabis medfører en betydelig risiko for alvorlige bivirkninger. Selv mindre mængder kan have skadelige følger, skriver styrelsen i et notat fra februar.

Skal cannabis være lovligt i større omfang end nu? Deltag i debatten her.