Chefen for VM giver overraskende svar: Det sker der, hvis to af samme køn holder i hånd i Qatar

Skrevet af Mathias Madsen

18/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Chefen for VM i Qatar har svaret på, hvad der sker, hvis to personer af samme køn holder i hånd, mens de besøger værtslandet, og svaret er næppe, hvad du havde forventet.

Dagens topnyheder

VM i fodbold løber snart af stablen i ørkenstaten Qatar. 

Åbningskampen mellem værtsnationen og Ecuador bliver spillet klokken 11:00 dansk tid på søndag, men allerede nu er tusindvis af fodboldfans fra hele verden fløjet til Qatar for at følge med på første række.

På samme måde er kritikken af landet også allerede begyndt, inden selve VM er startet. 

Senest har medier over hele verden skrevet om, hvordan alkoholiske drikke bliver forbudt på stadion, og Twitter flyder efterhånden over med billeder af sørgelig og dyrt mad, som sælges til arrangementet

Der er dog også langt mere alvorlige ting, som Qatar kritiseres for, og ét af dem er landets syn på homoseksuelle og andre medlemmer af LGBT+-miljøet. 

Flere har blandt andet frygtet, hvordan homoseksuelle fans vil blive behandlet, hvis de viser deres kærlighed i offentligheden i forbindelse med deres besøg i det muslimske land. 

Skal man tro på chefen for VM i Qatar, Nasser Al Khater, har homoseksuelle og andre medlemmer af LGBT+-miljøet dog intet at frygte i forbindelse med deres besøg i ørkenstaten. 

"Hør, vi har altid sagt, at alle er velkomne her. Alt vi beder om er, at folk respekterer vores kultur," lyder det således fra Khater, som i et interview med Sky News ifølge Ladbible har slået fast med syvtommersøm, at myndighederne og indbyggerne i Qatar vil acceptere at for eksempel to mænd holder hinanden i hånden på gaden. 

"Hvis jeg holdt din hånd Rob, og jeg gik ud på gaden i timevis, ville ingen sige noget til os," har han således udtalt til en britisk journalist, ligesom han har forklaret, at "alle er velkomne her, og alle vil føle sig trygge, når de kommer til Qatar. Alle."

Trods Khaters udtalelser og lovninger er det dog et faktum, at homoseksualitet er ulovligt i Qatar og kan føre til en bøde og op til tre års fængsel. 

Udenrigsministeriets hjemmeside står der blandt andet følgende om Qatar: "Seksuelle forhold mellem mænd og kvinder, der ikke er gift med hinanden samt mellem personer af samme køn er forbudt og straffes hårdt."

Der står desuden: "I bør [...] undgå alle former for fysiske kærtegn på offentlige steder. Berøring kan blive opfattet som stødende, uanset køn, seksuel orientering eller hensigt. I kan risikere chikane og anholdelse."