Forside Nyheder Danmark har længe været foran: Nu følger USA med

Danmark har længe været foran: Nu følger USA med

Danmark har længe været foran: Nu følger USA med
Foto: Shutterstock

Danmark er et lille, men godt land.

Lige nu læser andre

Trods Danmarks størrelse bliver vores land ofte anerkendt rundt om i verden og især bæredygtighed er én af de ting, som Danmark for stor ros for. 

Alt lige fra vindenergi og solceller til affaldssortering og mindre brug af engangsplast er alle ting, som vi gør stor brug af i Danmark, men der er også flere ‘små’ ting, som de færreste lægger mærke til, men som faktisk gør en stor forskel. 

Én af disse er, at Sprites flasker er gennemsigtige, hvilket samtlige af dem ifølge Donnt har været siden starten af året. 

Mange kan nok huske, at en Sprite-flaske engang har været grøn, og hvis du nu undrer dig over, hvorfor den ikke er det mere, så læs videre for at få forklaringen. 

Der er nemlig fortsat masser af lande, hvor flasken stadig er grøn – lidt endnu. 

Skifter fra grøn for at blive mere grøn

I eksempelvis USA er Sprite-flasker fortsat grønne, og umiddelbart er det svært at se, hvorfor det skulle være et problem, men det er det. 

Grøn plastik er nemlig sværere at genbruge end gennemsigtig plastik, ligesom det oftere bliver genbrugt til at lave nye plastik ting, som ikke kan genbruges, og derfor skifter Sprite’s flasker nu farve fra grøn for at blive mere…. ‘grønne’. 

“Selvom grønne PET-flasker er genanvendelige, bliver det genanvendte materiale oftere omdannet til engangsprodukter såsom tøj eller tæpper, som ikke kan blive genanvendt som PET-flasker,” har Coca Cola, som står bag produktionen af Sprite, således forklaret i en pressemeddelelse.

Skiftet har som sagt allerede fundet sted i Danmark, men nu følger USA og resten af verdens lande med. 

“At fjerne farver fra flasker forbedre kvaliteten af det genanvendte materiale,” har Julian Ochoa, som er direktør hos R3CYCLE, der genanvender blandt andre Coca Colas flasker, ligeledes forklaret, og i Danmark er man enig. 

Annette Spanggaard, der er Kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola Danmark, har forklaret, at Danmark næsten har verdensrekord i at genbruge flasker, men at der lige mangler lidt.

“Der mangler, ifølge Dansk Retursystem, 8% emballage svarende til hele 125 millioner flasker og dåser. Det er kritisk at få dem retur for at opnå et cirkulært lukket system for drikkeflasker,” har hun således forklaret og uddybet, at Coca Colas ændring af Sprite-flasken er et forsøg på at gøre det nemmere at genbruge.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK