Danmark indfører nye restriktioner allerede fra midnat

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

De nye restriktioner bliver indført ved midnat.

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, meddeler, at man vil skærpe rejserestriktionerne til Sydafrika samt seks nærliggende lande ved midnat.

Læs også

Endnu en sportsstjerne er faldet om: Nu stiller profil spørgsmål ved vaccinerne

Det fik man bekræftet ved eftermiddagens pressemøde ifølge B.T. 

"Vi har indstillet til, at vi skærper rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika," siger hun, hvorefter hun fortæller, at rejserestriktionerne kommer i kølvandet af fundet af den nye coronavariant, der bærer navnet B. 1.1.529.

Hun fortæller i den forbindelse, at varianten har spredt sig i blandt andet Sydafrika. 

"Den har spredt sig i Sydafrika, og i mange regioner, hvor den er fundet, er der set stor stigning i smitten."

- Der er bekymring for, at den kan sprede sig og også for, at vaccinerne er mindre effektiv mod den," siger Tyra Grove Krause.

TV 2 skriver, at man skal isoleres i ti dage, hvis man rejser til et af landene, og har man været i et af landene inden for de seneste ti dage, bliver man opfordret til at tage en PCR-test.

Sparsom viden om ny variant

I Danmark har man ikke registreret et tilfælde af den nye variant. 

Det har man derimod i Belgien, hvilket dermed er blevet det første smittetilfælde med den nye variant i Europa. 

Der er mange spørgsmål om den nye variant, som man endnu ikke kan besvare, herunder om den er mere smitsom end andre varianter, da det endnu er sparsomt med viden.

Man er dog kommet frem til, at varianten har et højere antal mutationer end andre, hvilket muligvis vil kunne betyde problemer i forhold til vaccineredes immunitet. 

Læs også

Chok før finalen: Dommer deltager ikke i Vild med Dans