Danmark sakker bagud på vaccinefronten

Skrevet af Mathias Nielsen

12/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmark er efter flere lande med hensyn til hvor stor en procentdel af befolkningen som er færdigvaccineret.

Dagens topnyheder

“Danmark er rigtig godt med på vaccinationsfronten”. Det postulat hører man ofte, men passer det nu også? 

Ifølge databasen på New York Times, som er tal fra Our World in Data, er cirka 52 % af verdensbefolkningen enten færdig eller delvist vaccineret. 

Flere lande er faktisk foran Danmark på vaccinefronten. Også lande, man ikke normalt ville tænke på.

I Forenede Arabiske Emirater, hvor byer som Abu Dhabi og Dubai findes, er procentdelen af færdigvaccinerede 90 %.

Andenpladsen tages af Portugal, som har en procentandel på 87 %, mens Malta kommer på en 3. plads (ja, der bor ikke voldsomt mange). 

Derfor vil det være mere sammenligneligt at se på næste land på listen, som er Singapore. Her er 82 % færdigvaccineret. 

I Danmark er man på 76 %, og vi placerer os sammen med Ireland, Uruguay og Canada, som også har en procentdel på 76 i bunden af top 10, dog hvor 9 og 10. pladsen er delt, da flere har samme procenttal. Det er altid sjovt at høre om toppen, men bunden er i dette tilfælde meget langt fra toppen.

I Burundi og Congo er der således blot 0,1 % af befolkningen, som er fuldt vaccineret. Man kan tale om massiv ulighed internt på det afrikanske kontinent, da nordstater som Algeriet og Marokko har henholdsvis 40 og 61% færdigvaccinerede. Men generelt, så er Afrika meget langt bagud.

En konklusion må være, at vi i Danmark er meget godt med på vaccinefronten samlet set.