Mikkel Petersen
Det sker hurtigere end du tror – Danmark er kun få år fra at sende sin første mission til Månen.
Danmark er nu tættere end nogensinde på at få sin første mission til Månen.
Regeringen har besluttet at afsætte 125-130 millioner kroner til den danske satellit Máni, som efter planen skal sendes i kredsløb om Månen i 2029.
Missionen skal skabe detaljerede kort over Månens terræn, så både astronauter og robotmissioner kan lande mere sikkert i fremtiden.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) markerer projektet et historisk skridt for landet. Hun mener, at Danmark med missionen tager et vigtigt skridt mod at blive en egentlig rumnation.
En drøm der bliver til virkelighed
Missionen ledes af lektor Jens Frydenvang fra Københavns Universitet. Han har arbejdet på projektet i årevis og ser finansieringen som et stort gennembrud.
”Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger han og forklarer, at Máni nu kan begynde at blive bygget og testes.
Projektet er et bredt samarbejde mellem danske universiteter, DMI, europæiske forskningsinstitutioner og den danske satellitproducent Space Inventor.
ESA har allerede udvalgt missionen som én af ti europæiske kandidater, og den endelige godkendelse forventes i december.
Det skriver DR.
Kortlægning af Månens sydpol
Máni skal især fokusere på Månens sydpol, hvor både NASA og ESA ønsker at sende astronauter de kommende år.
Området vurderes at være rigt på vandis, som kan bruges til både ilt, drikkevand og brændstof.
Satellitten bliver udstyret med et avanceret teleskop, der ved hjælp af fotometrisk kortlægning kan analysere terrænet i ekstrem detaljegrad.
Målet er at finde områder, hvor skråninger, sten og kratere ikke udgør en risiko under landingen.
Danmark vil styrke sin uafhængighed i rummet
Regeringens nye rumstrategi betyder, at Danmark i de kommende år vil finansiere op til fire nationale rummissioner.
Ifølge Christina Egelund handler det også om at blive mindre afhængig af internationale aktører som Elon Musks SpaceX.
Hun påpeger, at ruminvesteringer samtidig hjælper forskningen på Jorden, fordi satellitter gør det muligt at overvåge klima, ressourcer og miljø langt mere præcist.
Et bredt europæisk samarbejde
Space Inventor bygger satellittens struktur og systemer, mens blandt andet Polen, Holland og Slovenien leverer teleskop, radiosystemer og raketmotorer.
Motorerne er afgørende for at holde satellitten stabil i kredsløb tæt på Månens ujævne overflade.
