Dansk lufthavn aflyser alle fly denne weekend

Skrevet af Nicolai Busekist

27/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alle fly, der skulle enten lette eller ankomme til lufthavnen denne weekend, er blevet aflyst.

Dagens topnyheder

Hvis man havde planer om at flyve til eller fra Bornholms Lufthavn denne weekend, bliver man skuffet. Alle fly til og fra den danske lufthavn er nemlig blevet afvist.

Hertil har de også aflyst de to første afgange mandag, fremgår det af lufthavnens hjemmeside ifølge Ritzau.

Grunden til, at alle fly er blevet aflyst er, at medarbejderne i både security og bagagehåndtering fredag besluttede sig for at nedlægge deres arbejde i protest.

Medarbejderne i lufthavnen har valgt at nedlægge deres arbejde, fordi der har været forhandlinger om løn mellem medarbejderne og ledelsen, som nu er kørt fast.

Ikke nok med det, så forhindrer de også de andre medarbejdere i lufthavnen i at møde på arbejdet. Konsekvensen af dette er, at man har været nødt til at aflyse eller fly til og fra lufthavnen denne weekend.

"Medarbejderne havde mistanke til, at sikkerhedsreglerne ikke blev overholdt, da lederne overtog medarbejdernes arbejde," siger Christina Lintrup, der er tillidsrepræsentant i 3F, ifølge Ritzau.

"Derfor valgte medarbejderne at blokere afgangshallen, da de ville sikre, at den nødvendige og normale sikkerhed ikke blev brudt."

Det vides endnu ikke, hvornår Bornholms Lufthavn igen åbner, da det ifølge Trafikstyrelsen afhænger af, hvornår medarbejderne vælger at genoptage deres arbejde.

Ifølge Ritzau er der på et mæglingsmøde mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og fagbevægelsens hovedorganisation kommet frem, at der faktisk er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Som følge af dette, har medarbejderne også fået et påbud om at genoptage deres arbejde hurtigst muligt, hvilket de dog har valgt at ignorere, lyder det fra Trafikstyrelsen.

Tillidsrepræsentant Christina Lintrup fortæller, at medarbejderne ikke har planer om at genoptage deres arbejde, før lønnen er blevet forhandlet på plads. Arbejdsnedlæggelsen kan derfor ende med at strække sig længere, end frem til mandag.