Forside Nyheder Dansk succesfestival lukker og slukker

Dansk succesfestival lukker og slukker

festival
Foto: Shutterstock

Nu vinker succes festivalen farvel.

Lige nu læser andre

Navnet lovede evighed, men virkeligheden trak i bremsen.

I Viborg fik Forever Festival en succesfuld entré med tidløs musik over to dage i juni, og ambitionen var at bygge bro mellem generationer med store, genkendelige navne.

Nu lyder meldingen, at festen ikke vender tilbage næste år. Arrangøren DTD Group, også kendt som Down The Drain, har offentliggjort beslutningen på Facebook med ordene:

“FOREVER Festival vender desværre ikke tilbage i 2026. Vi er stolte af vores ambitiøse debut i år, hvor drømmen var at skabe en festival med tidløs musik på tværs af genrer og generationer. Det blev til en uforglemmelig oplevelse – kun mulig takket være jer!”

Baggrunden er benhård økonomi. Debuten trak publikum til, men tallene fulgte ikke trop i en grad, der gør en gentagelse mulig allerede næste år.

Læs også

Ifølge opslaget har arrangørerne måttet sande, at regnestykket ikke hænger sammen, og at pausen skal bruges på at tænke formatet igennem. Som det lyder i meddelelsen:

“Selvom modtagelsen var varm og anerkendelsen stor, har vi måtte erkende, at festivalen ikke er økonomisk bæredygtig i en grad, der gør det muligt for os at planlægge en fortsættelse allerede til næste år. Vi tager derfor en pause og bruger tiden på at reflektere over, hvordan idéen bag FOREVER Festival måske kan få nyt liv på et senere tidspunkt.”

Specielt koncept

Konceptet vakte ellers opsigt fra begyndelsen.

Festivalen valgte udelukkende udenlandske kunstnere, alle præsenteret som tidløse og store navne fra fortiden.

Læs også

Programmet bød blandt andre på Level 42, The Human League, Kool & The Gang, Wet Wet Wet, Roxette, 10cc og Chaka Khan, og intentionen var at samle publikum om klassikere i nye rammer.

For DTD Group er kalenderen stadig fuld.

Selskabet står i Danmark også bag Tinderbox og NorthSide, og erfaringen fra Viborg bliver nu lagt i værkstedet.

Ambitionen om et tidløst format er ikke skrinlagt, men parkeret. Målet er at finde en bæredygtig vej, så idéen kan leve videre på et senere tidspunkt.

Ads by MGDK