Dansk tv kendis: "Det lyder vanvittigt, men nu er det slut"

Skrevet af Mathias Nielsen

24/11/2021
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Stine Sara kunne tirsdag bringe en meget stor nyhed til en bogmesse.

Dagens topnyheder

Stine Sara Kold, som blev landskendt i programmet “Tabu”, hvor komiker og tryllekunstner Rune Klan inviterede en gruppe af anderledes mennesker i sommerhus for at forstå deres sygdom bedre.

I et af programmerne var fokus på tourettes syndrom, som er en lidelse hvor man har motoriske og/eller verbale tvangshandlinger. Det kan for eksempel være, at man siger en bestemt lyd.

I programmet fortæller Stine om sin anden person kaldet “Leo”, som har et meget groft sprog, når personen titter frem via Stine.

Efter programmet er Stine blevet landskendt for de mange udbrud, men hun har også medvirket i mange interviews for at sætte fokus på lidelsen tourette, som er enormt tabubelagt.

Til en bogmesse tirsdag, kunne Stine så komme med en noget uventet besked. 

“Jeg har ikke haft vokale tics i over en måned nu, så Leo er mere eller mindre forsvundet. Det er virkelig syret,” fortalte hun til Ekstra Bladet, der kunne konstatere, at der da heller ikke kom nogle udbrud i de fem minutter og 33 sekunder, interviewet varede.

Hun døjer dog stadig med motoriske tics, men har en klar idé om, hvad årsagen til forbedringerne skyldes. Hun har nemlig arbejdet en del med alternativ behandling.

“Jeg er jo nærmest født på ny og skal lære mig selv at kende igen, for der er pludselig ro i mit hoved og ro i min krop. Jeg har stadig motoriske tics, og dem slipper jeg nok ikke af med. Men Leo er forsvundet. Det er mærkeligt at være i,” siger hun og fortsætter:

“Men jeg synes, det er rart. Jeg har aldrig oplevet sådan en indre ro før. Jeg har talt med en neurolog inde på tourette-klinikken, som siger, at vokale tics nogle gange forsvinder ud af det blå. Jeg har så oplevet, at det forsvandt i forbindelse med alternativ behandling. Det er virkelig syret og mærkeligt at forklare folk.