Dansk U20-landsholdsspiller pludseligt død

Skrevet af Mathias Busekist

24/04/2022
Foto: Bjerringbro-Silkeborg.
Foto: Bjerringbro-Silkeborg.
Det er en trist nyhed, der er blevet meldt ud af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Dagens topnyheder

Bjerringbro-Silkeborg har meldt en trist nyhed ud på sin hjemmeside

De bekræfter, at klubbens 19-årige stortalent Matthias Birkkjær Pedersen på uforståelig vis er gået bort.

Han har været del af flere landsholdssamlinger, herunder for U19- og U20-landsholdet.

Bagspilleren var blandt andet med U19-landsholdet til EM i Kroatien. 

"Vi modtog fredag den værst tænkelige besked, at en af vores U19-spillere, Matthias Birkkjær, på uforståelig vis er gået bort," skriver de, hvorefter de tilføjer: 

"Det er så uvirkeligt og meningsløst. Spillere, ledere og alle omkring klubben er naturligvis meget påvirkede."

De skriver efterfølgende, at kriseberedskab er blevet tilbudt spillere og ledere i klubben, og at klubben sender sine varmeste tanker til forældre og familie. 

"Mest af alt går vores tanker til Matthias’ forældre og familie. På et senere tidspunkt vil vi minde og ære Matthias."

Også Lemvig-Thyborøn, der er klubben, som han i næste sæson skulle have spillet for, vil ære hans minde.

De vil i den forbindelse under hjemmekampen mod KIF Kolding afholde et minuts stilhed. 

Kampen bliver spillet onsdag.