Dansk zoologisk have beder gæster om hjælp: “Det er selvfølgelig alvorligt”

Skrevet af Julie Møller

14/06/2021
Foto: Givskud Zootopia.
Foto: Givskud Zootopia.
Det er første gang i mange år, at Givskud Zoo står i denne situation.

Dagens topnyheder

Korrekt fodring af dyrene i Givskud Zoo er en af de største forudsætninger for, at de trives. Det er derfor noget, der er megen fokus på i parken, lyder det fra den zoologiske have, der har brug for hjælp.

Løver og ulve er rovdyr, og skal gerne fodres med det mest naturlige foder, man kan give dem - nemlig aflivede, hele dyr.

I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind, så parkens dyrlæge, der er ansvarlig for fodring, beder om hjælp.

Løver og ulve er rovdyr, og skal gerne fodres med det mest naturlige foder, man kan give dem - nemlig aflivede, hele dyr. Foto: Givskud Zootopia.

“Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os,” siger Ditte-Mari Sandgreen. 

Kommer ikke til at lide nød

Dyrlægen understreger, at dyrene ikke kommer til at lide nød, da hun ellers vil finde andre foderløsninger. Men dette kan være rigtig dyrt, hvilket ikke hjælper parkens økonomi i en presset coronatid. Derfor håber hun, at efterlysningen gøre nogle hesteejere opmærksomme på muligheden for at donere.  

Der er dog visse krav til heste, der doneres, blandt andet må de ikke være syge og få medicin, og hestene skal også have hestepas. For private kan donation til dyreparker være en fordel, da det ikke koster noget at donere, og dyreparken står selv for aflivningen. 

Det er muligt at læse mere og skrive sig op til donation via parkens hjemmeside.