Danske skoleelever taler ud om politisk svigt: Hvorfor fjerner I det fra skoleskemaet?

Skrevet af Nicolai Haugsted

11 uger siden

|

24/03/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et vigtigt grundelement i trivsel og læring er på vej ud af skoleskemaet.

Dagens topnyheder

Folketingets forhandlinger om fremtidens folkeskole er netop færdiggjort. Her står det klart, at kravet om 45 minutters bevægelse skal fjernes og ansvaret lægges ud til kommuner og skoler. Derudover skæres der fra 90 til 60 idrætstimer årligt i udskolingen.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Det vækker bekymring hos Danske Skoleelever og Danmarks Idrætsforbund (DIF), der advarer mod at fjerne lovkrav og timer uden at pege på et alternativ:

”Den aktive skoledag er et vigtigt pusterum for at opretholde motivation til læring og fremme trivsel i skoledagen. Derfor bekymrer det mig, at man vælger at fjerne retten til bevægelse i skoledagen uden at have et svar på, hvad der skal komme i stedet. Det er afgørende for en aktiv skoledag, at politikerne tager et ansvar for at anvise en vej til, at alle elever møder en bevægelseskultur og varieret skoledag. Der er altså behov for, at der står noget i stedet for, når bevægelseskravet fjernes” siger Laura Drachmann Poulsen, der er formand i Danske Skoleelever.

Styrker trivsel og læring
Siden de 45 minutters bevægelse blev indført som lovkrav, har forskningen flere gange vist et positivt aftryk på både motivation, læring og trivsel hos eleverne. Samtidig viser et stort forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, at mere idræt og bevægelse både kan halvere overvægt og øge trivslen.

Derfor opfordrer Danske Skoleelever og DIF til, at man følger aftalen op med at tage de centrale aktører med på råd for at finde en måde hvorpå alle elever møder en aktiv og varieret skoledag:

”Den aktive skoledag er ét af de elementer i folkeskolereformen, der er blevet taget positivt imod af både elever og forældre. Når man fjerner både bevægelseskrav og idrætstimer er det derfor en helt forkert vej at gå, når både forskningen og senest den nationale sundhedsprofil peger på skolen som en afgørende arena for at skabe bevægelsesglæde og skabe sunde og glade børn og unge. Vi frygter, at aftalen øger uligheden i sundhed og trivsel, og derfor skal det følges op af en klar plan med de centrale aktører,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.

Det mener Danske Skoleelever og DIF:

  • Den aktive skoledag er en vigtig del af svaret på den stigende mistrivsel og kedsomhed blandt elever i skolen

  • Det er afgørende, at rammerne sættes nationalt og ikke lokalt, så der skabes A- og B-hold

  • Der skal sættes klar retning for at få bevægelse integreret på tværs af fag og på tværs af skoledagen

  • Derudover skal der skabes forbindelse til det lokale foreningsliv, så eleverne får lyst til at fortsætte med aktiviteten i gode fællesskaber efter skoletid

Det siger forskningen:

  • Fysisk aktivitet er gavnlig for hjernens struktur og funktion, samt for kognitive funktioner hos børn og unge, og fysisk aktivitet har en positiv effekt på koncentrationsevne, hukommelse og opførsel i skoletimerne (Center for Holdspil, Københavns Universitet)

  • 68,8 pct. af eleverne angiver, at bevægelse gør dem mere klar til undervisningen. 67,6 pct. af eleverne siger, bevægelsen gør, at de bedre kan koncentrere sig (Center for Ungdomsstudier)

  • Børn der har aktiv matematikundervisning øger, i løbet af ét år, deres indlæring 35 pct. mere end børn, der har haft traditionel stillesiddende matematikundervisning (Syddansk Universitet)

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ”Skole- og fritidsinstitutioner arbejder målrettet med fysisk aktivitet som en integreret del af undervisningen med fokus på bevægelsesglæder og begrebet ”kropslig kompetence””