Forside Nyheder Danskere ringer i panik: Hvepseinvasion rammer rekordhårdt – sådan håndterer...

Danskere ringer i panik: Hvepseinvasion rammer rekordhårdt – sådan håndterer du dem

Danskere ringer i panik: Hvepseinvasion rammer rekordhårdt – sådan håndterer du dem
Shutterstock

Sådan håndterer du hvepse i disse dage.

Lige nu læser andre

Sommeren er over os, og med solskinstimer og lune aftener følger også summende gæster, der i stigende grad gør deres til at trænge sig på.

I haver og under tagudhæng har hvepsene indtaget scenen med en sjælden styrke, og det mærkes tydeligt hos landets skadedyrsbekæmpere.

Flere firmaer melder om rekordstor travlhed og bliver i nogle tilfælde kontaktet op til 15 gange dagligt.

Rundringning foretaget af DR bekræfter, at det er en af de mest hektiske sæsoner nogensinde.

Læs også

Det skriver DR på deres hjemmeside

Bør kende sine grænser i bekæmpelsen af hvepse

En af dem, der mærker presset, er direktør i Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse, Brigitta Christophersen. Hun understreger, at det kan være fristende at forsøge sig med egne løsninger, men at man bør kende sine grænser og tage sig i agt.

“Vi oplever flere gange i løbet af sæsonen, at vi bliver ringet op af paniske folk, der får et chok. Så luk aldrig af, når der er aktivitet,” lyder det fra Christophersen, som advarer mod at spærrer for hvepsenes adgangsveje.

Hvis de mister orienteringen, risikerer man i stedet at få dem ind i boligen.

Hun anbefaler også, at hjemmelavede fælder med søde lokkemidler placeres et stykke væk fra opholdsområder.

Især i sensommeren bliver hvepse stærkt tiltrukket af sukkerholdige dufte, og hvis fælden står for tæt på terrassen, kan den ende med at gøre mere skade end gavn.

Nogle vælger at tage kampen op selv, men her skal man være yderst varsom.

Et frithængende bo kan fjernes sidst på aftenen iført tætsiddende tøj og dobbelt handsker. Men risikoen er reel, og især hvis man er allergisk.

“Det er ikke for sjov at blive stukket af hvepse, hvis du er allergisk,” understreger Christophersen.

Det er med andre ord ikke kun bierne, der har travlt i sommermånederne. Skadedyrsfolkene er med rette også på vingerne.

Læs også

Ads by MGDK