Levealderen for danskerne stiger markant, og det betyder, at politikernes målsætning om, at ældre i gennemsnit skal have 14,5 år på folkepension, ikke kommer til at blive virkelighed før efter 2075.
Det viser beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Tallene, der er udgivet i DA's nyhedsbrev, Agenda, viser, at danskerne indtil da i stedet i gennemsnit kan regne med 17 års pension.
Flere reformer har ellers haft som mål at regulere pensionsalderen i takt med levealderen for at få økonomien til at hænge sammen.
I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, der lod folkepensionsalderen stige fra 65 til 67 år.
Den aftale blev fremskyndet med den efterfølgende Tilbagetrækningsreform fra 2011.
Ifølge den daværende VK-regering var baggrunden for aftalen, at en dansker i gennemsnit maksimalt skal være 14,5 år på pension, men reguleringen kan ikke følge med den stigende levealder.
Det betyder, at nogle generationer bliver tilgodeset på bekostning af andre, vurderer Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet.
- Folkepensionstiden skævvrides mellem generationerne til fordel for de ældre nulevende generationer, mens de fremtidige folkepensionister får dårligere forhold, siger han til Agenda.
Ifølge nyhedsbrevet vil de, der går på folkepension i løbet af de kommende 15-20 år få mærkbart længere tid på pension end både tidligere og fremtidige generationer.
En person, der i dag når folkepensionsalderen, kan i gennemsnit regne med at modtage pensionen i lidt over 18 år. For 15 år siden var det tal blot 13 år, og først i 2055 vil den gennemsnitlige folkepensionstid komme under 16 år, skriver Agenda.
De Radikales formand, Morten Østergaard, har for nylig foreslået at hæve pensionsalderen før planlagt, men det alene vil ifølge Bo Sandemann Rasmussen ikke løse problemet.
/ritzau/
