Nye afsløringer fra Rusland skaber frygt på verdensplan: Startet op igen

Nye meldinger og udtalelser fra russiske topfolk har bragt et gammelt system frem i lyset – et system designet til at reagere, selv hvis ledelsen ikke længere eksisterer.

Russiske myndigheder har i årevis været tilbageholdende med at omtale landets såkaldte automatiske gengældelsessystem, ofte omtalt som “Dead Hand”. Systemet blev udviklet under Den Kolde Krig med ét formål: at sikre et nukleart modsvar, selv i tilfælde af at landets øverste ledelse skulle blive sat ud af spillet.

Debatten er blusset op igen efter udtalelser fra Dmitrij Medvedev, der i en kommentar rettet mod USA’s tidligere præsident Donald Trump henviste til systemets fortsatte relevans. Samtidig har USA ifølge flere rapporter øget sin militære tilstedeværelse, hvilket har bidraget til en skærpet retorik mellem parterne.

Nyt navn – samme fare

Systemet eksisterer i dag i en videreudviklet form under navnet “Perimeter”. Hvor den oprindelige version var fuldautomatisk, arbejder den nu i en kombination af automatiske funktioner og menneskelig kontrol.

Operationen styres blandt andet fra underjordiske faciliteter, hvor personale overvåger situationen og vurderer, om betingelserne for en gengældelsesaktion er opfyldt. Formålet er fortsat at sikre, at Rusland kan reagere på et atomangreb – også under ekstreme forhold.

Tre afgørende betingelser

Systemet aktiveres ikke uden videre. Ifølge oplysninger fra tidligere involverede og analyser af systemet indgår tre centrale vurderinger, før der træffes beslutning:

• Bekræftelse af, at den politiske og militære ledelse har godkendt aktivering
• Vurdering af kommunikation med ledelsen – hvis forbindelsen er brudt, kan det tolkes som et tegn på et angreb
• Data fra sensorer, der registrerer blandt andet lysglimt, stråling og rystelser, som kan indikere en atomar eksplosion

Kombinationen af teknologisk overvågning og menneskelig vurdering skal ifølge eksperter minimere risikoen for fejlagtige beslutninger.

Historisk baggrund

Udviklingen af systemet kan spores tilbage til 1980’erne, hvor frygten for et pludseligt førsteslag var central i stormagternes militære planlægning. Inspirationen kom blandt andet fra teoretiske modeller om automatiske gengældelsessystemer, der skulle afskrække modstandere fra at angribe.

Tidligere sovjetiske militærfolk har siden beskrevet, hvordan systemet blev opbygget som en sidste sikkerhed for gengældelse – også i et scenario, hvor centrale beslutningstagere ikke længere kunne handle.

Langvarige konflikter og øget militær aktivitet i flere regioner har ført til, at ældre militære koncepter igen diskuteres. Udtalelser fra russiske embedsmænd og rapporter om test af beredskabssystemer har været med til at fastholde opmærksomheden på atomafskrækkelse som en del af den sikkerhedspolitiske virkelighed.

Samtidig peger analytikere på, at netop omtalen af systemer som “Perimeter” også spiller en rolle i den politiske signalgivning mellem stormagter.