Alt for mange danske bilister risikerer at blive mistænkt for noget, de ikke har gjort, hvis der ikke kommer bedre styr på politiets automatiske nummerpladegenkendelse.
Det mener blandt andet Datatilsynet, efter at politiets egen evaluering af forsøget med nummerpladeskanninger viser, at systemet til at overvåge bilister producerer falske alarmer i cirka ni ud af ti tilfælde, når det handler om efterlyste biler.
Det skriver Information.
- Det tyder på, at de ikke har orden i deres datakvalitet, hvad angår efterlyste køretøjer. Det må de selvfølgelig se at få, og det skal de under alle omstændigheder have. Det er i sagens natur en grundlæggende forudsætning, at datakvaliteten er i orden - ikke kun for at automatisk nummerpladegenkendelse kan fungere, men i det hele taget, siger jurist i Datatilsynet Birgit Kleis til avisen.
En af årsagerne til de mange falske alarmer er dårlig "datadisciplin", hvad angår det register, som politiet fører over efterlyste biler. Det handler delvist om, at ansatte i politiet ikke får afmeldt biler, når de reelt ikke længere er efterlyst.
Politiets evaluering har også ført til kritik fra IT-Politisk Forening, der mener, at de mange falske alarmer kan betyde, at bilister bliver stoppet og mistænkeliggjort uden grund, eller at politiet overser vigtige sager eller spilder ressourcer.
Vicepolitimester i Rigspolitiet Ole Andersen oplyser til Information, at forsøget netop blev "gennemført med henblik på at få praktiske erfaringer".
- De problemer, som blev afdækket i forhold til valide hit, tages der naturligvis hånd om i forbindelse med arbejdet på at udrulle ANPG (automatisk nummerpladegenkendelse, red.) som et permanent redskab, skriver han i en mail til avisen.
Datatilsynet har for nylig sendt en såkaldt udtalelse til Rigspolitiet, hvori tilsynet redegør for, at den fremtidige brug af automatisk nummerpladegenkendelse skal begrænses på visse punkter, hvis den skal være i overensstemmelse med persondataloven.
/ritzau/
