De fleste kasserer det uden at tænke over det – men i haven er det guld værd

Tidens gang har lagt afstand til gamle husråd, og viden, som tidligere gik i arv fra generation til generation, er langsomt gledet i baggrunden.

I mange hjem blev aske engang betragtet som en naturlig ressource, især i haven, men i dag er kendskabet til anvendelsen langt fra udbredt.

Det skriver Heol

Alligevel rummer resterne fra brændeovnen et potentiale, der stadig kan komme både planter og jord til gavn, hvis det bruges med omtanke.

Gartneriingeniør og træprøvningsingeniør Patrícia Mirkovszki-Lénárt, som også arbejder med økologisk plantebeskyttelse, forklarer, at aske fortsat har sin berettigelse.

Hun peger på, at anvendelsen kræver præcision og viden, da materialet er basisk og kan påvirke jordens kemiske balance.

”Enten påfør det direkte i haven, eller bland det i komposten, og det vil have sine gavnlige virkninger der,” forklarer hun og understreger samtidig, at aske aldrig bør lægges koncentreret omkring planters rødder.

Voldsomme skader

Hvis mængderne bliver for store, kan jordens pH-værdi stige markant, og konsekvensen kan være sviende skader på planterne.

I haver med i forvejen alkalisk jord kan aske derfor gøre mere skade end gavn. Her risikerer man, at vigtige mikroelementer som jern, mangan og zink bliver utilgængelige, selvom jorden ellers fremstår næringsrig.

Resultatet kan være gullige blade, hæmmet vækst og ringe udbytte.

Aske kan dog blive mere skånsom gennem kompostering.

Når saltene opløses over tre til seks måneder, mindskes risikoen for negative effekter betydeligt. Ifølge Mirkovszki-Lénárt er der dog klare undtagelser.

”Brug ikke aske direkte på planter, der kan lide sur jord,” siger hun og nævner blandt andet rhododendron, hortensia og blåbær som følsomme arter.

Hun slår fast, at kun ren træaske hører hjemme i haven. Aske fra behandlet træ eller møbler indeholder skadelige stoffer og bør holdes langt væk fra både jord og planter.