Den 1. august træder det i kraft: Nye 'parkeringsregler' gælder for disse danskere

Emil Martesen

22 uger siden

|

07/05/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Den 1. august træder det i kraft.

Dagens topnyheder

På de fleste arbejdspladser er der i den daglige gang nogle normer og retningslinjer for, hvordan man omgås med kolleger og firmaets ejendele.

Det kan både være til formål at fremme trivsel, sikkerhed eller noget helt tredje.

Og fra den første august vil Energinets medarbejdere for alvor mærke det på egen krop, da de indfører en ny regel på sin parkeringsplads: Alle medarbejdere skal bakke bilerne ind i parkeringsbåsene.

Og selvom det måske virker småt, så er det en del af en større strategi for at øge sikkerhedsbevidstheden blandt medarbejderne.

Det fortæller Jes Søndergaard, der er Vice President i Energinet, ifølge TV 2.

Han lægger ikke skjul på, at det skal gøre medarbejderen opmærksom på at tænke sikkerheden ind i sine handlinger:

"Hvis man skal planlægge et farligt arbejde ude på el-teknisk anlæg, så tager man automatisk den adfærd og kultur fra sin mikrohandling på parkeringspladsen med sig på arbejdet", siger han.

Men det stopper ikke her.

Den nye praksis er ikke blot en isoleret ændring, men en del af en serie af tiltag, der skal minimere risikoen for ulykker på arbejdspladsen.

Sidste år blev der for eksempel indført en 'gelænder-regel', der kræver, at alle medarbejdere holder hånden på gelænderet, når de går på trapper. De regler afspejler Energinets løbende engagement i at forebygge ulykker og fremme en sikkerhedsorienteret kultur.

Initiativet har modtaget en blanding af reaktioner blandt personalet.

Flertallet har positivt taget imod den nye parkeringsregel, men der har også været nogle, som har udtrykt bekymringer, primært fordi det er en ændring af deres sædvanlige rutiner.

For at imødekomme bekymringerne og sikre en glidende overgang, tilbyder Energinet et bakkekursus, som vil være gratis for medarbejderne. Det kursus er designet til at hjælpe dem, der føler sig usikre ved den nye parkeringsmetode.