Laurids Gjelstrup
Nye choktal afslører sandheden om de rigeste.
Ti år efter afsløringerne fra Panama Papers kaster en ny analyse lys over en økonomisk virkelighed, der fortsat vækker debat.
Trods politiske løfter og internationale initiativer strømmer enorme formuer stadig uden om skattesystemerne, og forskellen mellem rig og fattig tegner sig skarpere end nogensinde.
Ifølge en analyse fra Oxfam har den rigeste 0,1 procent af verdens befolkning i dag skjult ubeskattede formuer, der overstiger den samlede formue hos de 4,1 milliarder mennesker, som udgør verdens fattigste halvdel. Det skriver Oxfam i en pressemeddelelse.
I 2024 anslås værdien af de skjulte midler til 3.551 milliarder dollar, et beløb der overgår Frankrigs samlede bruttonationalprodukt og mere end fordobler BNP for verdens 44 mindst udviklede lande.
Her gemmes den største del af de skjulte formuer
Bag udviklingen ligger en fortsat brug af skattely, hvor formuer placeres i skuffeselskaber og på hemmelige konti.
En praksis, der ifølge Oxfam stadig foregår i stor stil, selv om andelen af ubeskattede midler er faldet siden indførelsen af automatisk informationsudveksling mellem lande.
”Panama Papers afslørede en skyggeverden, hvor de rigeste i det skjulte flytter enorme formuer uden for rækkevidde af skat og kontrol. Det er en falliterklæring, at vi her ti år senere stadig tillader de superrige at skjule ufattelige mængder rigdom i skattely, mens der mangler penge til velfærd og klima,” siger Christian Hallum fra Oxfam Danmark.
Den største del af de skjulte formuer er koncentreret hos en meget lille gruppe.
Den rigeste 0,1 procent sidder på omkring 80 procent af midlerne, og inden for den gruppe tegner de absolut rigeste sig for omtrent halvdelen.
Selv om der er sket fremskridt, er udviklingen ulige fordelt globalt. Mange lande i det globale syd er fortsat udelukket fra de systemer, der skal sikre indsigt i internationale konti.
”En ny regering kan sætte afgørende ind over for skattely. Når den globale økonomi er i modvind og folk herhjemme og globalt igen rammes af stigende energipriser, har vi ikke råd til fortsat at se den anden vej, mens milliarderne fosser i skattely,” siger Christian Hallum
