Derfor brød Sarah Grünewald sammen

Skrevet af Julie Møller

10/11/2020
Foto: Ritzau/Scanpix, Emil Helms
Foto: Ritzau/Scanpix, Emil Helms
Sarah Grünewald måtte forlade studiet midt i programmet.

Dagens topnyheder

“Når jeg bliver gammel

Så vil jeg sidde på en bænk

Der hvor havet slår ind over molen”

Sådan lyder starten på Gnags-sangen ‘Når jeg bliver gammel’, og den kunne folk i studiet og seerne hjemme bag skærmene få lov at lytte til i fredags, da Vild med dans blev sendt. Dog var det ikke Peter A.G., der sang for, men derimod sangerinden Ida Corr.

Sarah Grünewald, der er vært på Vild med dans, valgte at forlade studiet, da Ida Corr sang, da hun tidligere på dagen ikke kunne holde tårerne tilbage. 

“Jeg kunne ikke komme igennem generalprøven, så jeg turde ikke se det. Der er ikke noget mere frygteligt end en vært, der ikke kan tage sig sammen og gennemfører et program, jeg skal guide vores dansere igennem, så nytter det ikke noget, at jeg står og stortuder,” forklarede hun til Ekstra Bladet efter showet og uddybede, at der ikke var nogen speciel tilknytning til Gnags-sangen, men det derimod var Ida Corrs smukke stemme, der ramte Sarah Grünewald. 

Peter A.G. var til stede

Det var parret Sara Bro og Morten Kjeldgaard, der dansede til ‘Når jeg bliver gammel’. Men selvom det var Ida Corr, der fremførte hittet, så var Peter A.G. faktisk til stede i Vild med dans-studiet i fredags. Han sang Gnags- nummeret ‘Danmark’ live i ‘Vild med dans’-studiet til sangeren Wafande og Mie Martha Moltkes pasodoble, skriver TV 2.

Både Sara Bro, Morten Kjeldgaard, Wafande og Mie Martha Moltke gik videre fra fredagens program. Det gjorde samtlige deltagere nemlig. Silas Holst og hans partner, Nukáka Coster-Waldau samt Janus Bakrawi og hans partner Karina Frimodt dansede ikke i programmet, eftersom Silas Holst og Karina Frimodt begge havde været i nær kontakt med en, der var smittet med coronavirus. Ingen blev derfor sendt ud af programmet i fredags, seerne havde heller ikke mulighed for at stemme på deres favoritpar, og selvom dommerne gav point, så var disse kosmetiske, da de ikke talte med i konkurrencen.