Derfor sætter vi lys i vinduerne 4. maj

Danskerne har siden krigens afslutning markeret befrielsen ved at sætte lys i vinduerne.

Da meddelelsen om den tyske besættelsesmagts overgivelse blev videregivet i radioen om aftenen 4. maj 1945, reagerede danskerne ved at rive mørklægningsgardinerne ned og lade lyset strømme ud på gaden.

I mange år havde det ellers været forbudt på grund af tyskernes frygt for de engelske bombeflyvere, som kunne bruge lysene til at navigere efter.

Stearinlys var på grund af krigen en mangelvare, og derfor var det ikke alle steder, at man satte lys i vinduerne på selve dagen for befrielsen.

Men i årene efter blev stearinlysene et symbol på befrielsen, og traditionen lever den dag i dag.

En undersøgelse fra Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling viser, at 41 procent af de adspurgte satte lys i vinduerne 4. maj 2014.

- At skikken med at sætte lys i vinduerne stadig spiller en rolle viser, at befolkningen stadig føler noget for den periode i historien, sagde Michael Kjeldsen, der er ekstern lektor i historie ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Kilder: historie-online.dk, Besættelsesmuseet i Aarhus, Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip