Det er bekræftet: Nu er det slut for greve Nikolai

Skrevet af Nicolai Busekist

17 uger siden

|

16/01/2024
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Det er bekræftet, at det er slut. Derfor skal greve Nikolai omstille sig til en ny hverdag.

Dagens topnyheder

De seneste mange måneder har greve Nikolai boet i Australien. Her har han boet sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, i forbindelse med et studieophold.

I den seneste tid har de også brugt en rum tid på at rejse rundt i New Zealand. Men nu skal både greve Nikolai til at vænne sig til en ny hverdag.

Det skyldes, at det er blevet tid til, at han skal vende tilbage til Danmark igen, fordi hans ophold i Australien er slut. Han er næppe helt begyndt at pakke sine kufferter endnu, da han først rejser retur til Danmark i slutningen af denne måned.

Dette har B.T. fået bekræftet af presserådgiver for grevinde Alexandra, Helle von Wildenrath Løvgreen.

Siden 1. august har både greve Nikolai og Benedikte Thoustrup været tilknyttet University of Technology i Sydney. Hen har de begge været tilknyttet som udvekslingsstuderende fra Copenhagen Business School.

Greve Nikolai og Benedikte Thoustrup har dannet par, siden de mødte hinanden på Herlufsholm Skole. Efterfølgende blev de begge optaget på Copenhagen Business School, hvorfor deres uddannelse er foregået side om side de seneste år.

Deres tur til Australien er ikke den første af denne karakter. Tidligere har de nemlig begge været på udveksling i Paris, hvor greve Nikolais far, prins Joachim, har været Danmarks forsvarsattaché. Det er han dog ikke længere, da han er flyttet til Washington D.C. i USA.

Ifølge B.T. sluttede deres semester i Australien allerede i slutningen af november. På trods af dette, besluttede greve Nikolai og Benedikte Thoustrup, at de ville blive i Australien.

Derfor besluttede de sig for at blive i landet, hvor de har fejret både jul og nytår. Det betyder også, at greve Nikolai ikke deltog i tronskiftet, der fandt sted lørdag den 14. januar.