Kamille Isaksen
Ifølge psykologen er der en helt særlig grund til, at Donald Trump gentager sig selv.
Når politikere møder pressen, handler det ofte mindre om fakta at besvare et svært spørgsmål og mere om at vinde rummet.
Enhver leder har en foretrukken taktik til at aflede pres.
Men psykologer siger, at én specifik sætning fungerer som det ultimative våben til fuldstændig at lukke en samtale ned.
En defensiv spillebog
Præsident Donald Trump stod for nylig over for et anspændt øjeblik inde i Det Ovale Kontor. En erfaren reporter bad ham om at uddybe sin strategi for at afslutte krigen i Iran.
ABC’s chefkorrespondent i Det Hvide Hus, Mary Bruce, pressede på for klare svar. Præsidenten blev synligt frustreret og begyndte at snappe tilbage ad journalisten.
Han fortalte Bruce, at hun ikke vidste noget, før han brugte et meget specifikt spørgsmål. Han spurgte hende: “Ved du noget, jeg ikke ved?”
Det skriver HuffPost,
Siger meget om Trump
Adfærdseksperter genkendte straks taktikken. En autoriseret klinisk rådgiver ved navn Sandra Maurer fortalte HuffPost, at denne aggressive reaktion er helt normal for ham.
“Sådan taler han til enhver, han opfatter som mindre end sig selv, hvilket stort set er alle, men især når han føler, at de udfordrer ham,” sagde Maurer.
Sætningen lyder som en ægte anmodning om information, men den fungerer som en verbal fælde. Klinisk psykolog Denise Dudley forklarede, at målet simpelthen er at få reporteren til at se tåbelig ud.
“Det er et retorisk spørgsmål, der er ment til at sætte hende på plads,” sagde Dudley i HuffPost-rapporten.
Undgå det egentlige problem
Ved at vende bordet får den person, der besvarer spørgsmålet, pludselig fuld kontrol tilbage. Det afsporer fuldstændig det oprindelige emne om Iran-konflikten.
Lingvist Karen Stollznow bemærkede, at udvekslingen afslører præcis, hvem der har ret til at hævde viden i rummet.
“I stedet for at invitere til et svar, sætter det reporteren i defensiven,” fortalte Stollznow til HuffPost. Hun tilføjede, at sproget fungerer til at afvise journalisten fuldstændig.
Journalistens køn spillede en rolle
Andre analytikere ser konfrontationen som et vindue ind i en meget dybere psykologisk tilstand.
Will Lacey-Bisetty, en neuropsykolog, foreslog, at det at blive udfordret af en kvindelig reporter sandsynligvis forstærkede hans reaktion.
“Han er denne figur, der har bygget hele sit brand og image op på den patriarkalske opfattelse af maskulinitet,” bemærkede Lacey-Bisetty til HuffPost.
Eksperten advarede om, at det at afvise reportere på denne måde sender et klart signal til tilhængere. Det viser præcis, hvordan mænd bør kommunikere, når de føler, at deres autoritet er truet.
