DMI har delt en klar advarsel forud for stormvejret søndag, der står til at blive meget voldsomt.
Lige nu læser andre
Danskerne kan få en blæsende påskesøndag, da et stormlavtryk bevæger sig ind over landet. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kommer både kraftig vind og meget kraftige vindstød præge vejret flere steder i løbet af dagen.
Vagthavende meteorolog Max Darholt opfordrer derfor til forsigtighed, hvis man har i sinde a udføre aktiviteter udendørs.
“Det bliver ikke behageligt at opholde sig udenfor, så man skal ikke opholde sig ude, med mindre det er strengt nødvendigt,” siger han ifølge B.T.
Uvejret forventes især at ramme den nordvestlige del af landet hårdest. Allerede fra morgenen vil vinden være ganske markant, og i løbet af både formiddagen og eftermiddagen ventes den at tage yderligere til.
Langs kysterne kan der forekomme vindstød på niveau med orkanstyrke, mens vinden længere inde i landet vil være en smule svagere. Her kan der dog stadig forekomme hård kuling og vindstød op mod stormstyrke.
Læs også
Ifølge DMI betyder de kraftige vindforhold, at løse genstande kan blive revet med af vinden, og at træer eller grene kan vælte eller knække.
“Der kan godt blive kastet rundt med ting, træer kan vælte og grene kan knække. Så man skal lytte til lokalradioen og høre, om der er nogen forstyrrelser,” siger Max Darholt.
Selvom de kraftigste vindstød ventes at finde sted i den nordvestlige del af landet, kommer resten af Danmark bestemt heller ikke gå fri for blæsevejret.
Jo længere man bevæger sig mod syd og øst, desto mindre voldsom bliver vinden, men forholdene kan stadig være til stor gene.
Søndag vil desuden byde på perioder med regn, men bygerne ventes dog at passere relativt hurtigt på grund af den kraftige vind.
Læs også
Temperaturerne vil ligge på et forholdsvis køligt niveau for årstiden. Ifølge DMI vil termometrene i løbet af dagen vise mellem 7 og 11 grader.