DMI med ny opdateret månedsprognose: Slud på vej

Emil Martesen

38 uger siden

|

01/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI har løftet sløret for deres nye opdaterede månedsprognose.

Dagens topnyheder

Mens danskerne må sande, at efterårsvejret for alvor har bidt sig fast over Danmark, så står julen inden længe for døren.

Og vanen tro har DMI løftet sløret for deres månedsprognose.

For efter en periode med en masse regn og skyer, så er der ingen grund til at ånde lettet op, når der tages et kig på november-måned, der ligger og lurer i horisonten.

For selvom sidste år bød på en del af det vinterlige nedbør, så bliver sagen angiveligt en helt anden i år.

De kommende uger ser ud til fortsat at byde på vådt og ustadigt vejr med temperaturer lidt til den kølige side.

Det skyldes en ret aktiv lavtryksbane fra Nordatlanten mod Skandinavien og Mellemeuropa, som giver os en del dage med enten regn eller byger, særligt frem til midt i november. Derefter er der lidt større chancer for, at et højtryk kan forstærkes over Nordøsteuropa og give os bedre plads til solen med mindre nedbør.

I sådanne situationer kan koldere luft strømme ned over os fra nordøst og give os byger med vinterligt islæt, især langs østvendte kyster der ligger åbent ud til Kattegat eller Østersøen.

Det skriver DMI.

Uge 45

Et større lavtryksområde ventes det meste af tiden at befinde sig i nærheden af Danmark, dog fortrinsvis vest og nord for landet. Det betyder, at de fleste dage bliver med stedvis regn eller byger, men også med plads til lidt sol ind imellem.

Uge 46

Men lidt vinterlige tendenser skal danskerne ikke snydes for. I første omgang ventes der dog fortsat lavtrykspræget vejr fra De Britiske Øer til Kontinentet, men som ugen skrider frem, er der så småt tegn på, at et højtryk over Nordøsteuropa og Sibirien kan forstærkes. Sker det, kan vi i perioder få bedre plads til solen og lidt køligere luft omkring nordøst, der lokalt kan give slud- eller haglbyger på udsatte steder. Som helhed ser vi dog formentlig fortsat ind i en gennemgående våd og skyet uge med relativt få tørvejrsdage.

Uge 47

Prognoserne bliver efterhånden mere usikre, men der er flere tegn på, at et højtryk over Nordøsteuropa og Sibirien ind imellem kan påvirke vejret i Danmark, mens lavtryk fortsat spiller en rolle fra havet vest for De Britiske Øer mod Mellemeuropa. De tilhørende fronter med regn og skyer, bliver i så fald knapt så dominerende, og solen forventes at få lidt mere plads.