Forside Nyheder DMI melder om bidende kulde: Så længe fortsætter frosten

DMI melder om bidende kulde: Så længe fortsætter frosten

is, frost, bil
Shutterstock

DMI melder om bidende kulde.

Lige nu læser andre

Weekenden står for døren, og selvom vejret har været en blandet landhandel, som danskerne efterhånden er vant til, så sker der alligevel noget radikalt i den kommende weekend.

Når fredagen synger på sidste vers og danskerne tager hul på lørdagen, så vender frosten nemlig tilbage og får sit tag over Danmark.

Desuden byder fredagen på ret ustadigt vejr da en koldfront med byger og opfriskende vind vil passere landet nordfra i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Det skriver DMI.

Der vil dog være en ret stor forskel mellem den vestlige og østlige del af landet. De østlige egne får kun lidt sol og i løbet af dagen kommer der regn og byger nordfra, men i den vestlige del af landet holder det mest tørt og der kommer nogen eller en del sol.

Læs også

Vinden tiltager og bliver efterhånden let til frisk fra nordvest og nord, ved kysterne stedvis hård vind.

Ud på eftermiddagen, i forbindelse med koldfronten, kan vinden stedvis nå op til kuling omkring det sydlige Kattegat og ned til Storebælt, lokalt med kraftige vindstød.

Kold og klar nat til lørdag med lokalt let frost

I løbet af aftenen vil det dog klare op også i de østlige egne, og vinden vil aftage i løbet af natten. Det er et kraftigt højtryk over De Britiske Øer der vil bevæge sig mod øst og give os flot solskinsvejr og ret svag vind om lørdagen.

Kold og klar luft vil strømme ned over landet nordfra og da vinden aftager ventes temperaturen mange steder inde i landet falde til nær frysepunktet og der kan lørdag morgen forekomme lokalt let frost.   

Flot lørdag med sol og svag vind

På lørdag vil højtrykket give os klart og fint solskinsvejr med mest svage vinde, og efter en kold morgen stiger temperaturen til omkring 10 grader om eftermiddagen.  

Læs også

Søndagen ser også ud at byde på tørt vejr med en del sol, men om eftermiddagen ser vinden ud at friske lidt op fra sydøst.

Allerede fra natten til søndag vil temperaturerne tage et nøk opad til mellem 4 og 9 grader, så du behøver ikke gribe ud efter vinterjakken i skabet allerede endnu.

Fra mandag bevæger fronter med regn og lunere luft sig ind over landet fra vest og sydvest, og fra midten af næste uge kan et dybt lavtryk med regn og blæst desuden bevæge sig frem til Danmark fra sydvest eller vest.

Ads by MGDK