DMI melder ud: Her falder der sne i dag

Skrevet af Nicolai Busekist

19/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Noget af vinterens første sne kan falde lørdag, men det er ikke hele landet, der bliver ramt af det vinterlige nedbør.

Dagens topnyheder

Fredag meldte DMI ud, at der er vinterligt vejr på vej ind over Danmark. I samme ombæring blev det meldt ud, at det kunne føre til, at noget af vinterens første sne ville falde.

Lørdag morgen melder DMI, at der stadig er en chance for, at der kommer til at falde sne. Dog understreges det, at det næppe bliver i store mængder - og at det ikke bliver i hele landet.

I løbet af weekenden vil et lille lavtryk øst for Bornholm, bevæge sig langsomt mod vest. Det hiver kold luft ned over Danmark, og det er denne kombination af kold luft og lavtryk, der er årsag til, at der kan falde sne både lørdag og søndag.

På sigt kan det bevæge sig ind over resten af landet, men lørdag er det kun Bornholm, der kan se frem til at få snebyger. I resten af landet vil der i stedet været tale om lette regn- og sludbyger.

Disse byger bliver dannet over det varme Østersø- og Kattegatvand, men det kan ende med at trænge et godt stykke ind i landet.

Natten til søndag vil lavtrykke bevæge sig længere mod vest, hvilket kan medføre, at der flere steder opstår byger med sne og tøsne. På Bornholm vil det derimod gå den anden vej, da det vil tynde ud i bygerne.

Hele søndagen vil det fortsætte med  spredte byger med slud, sne og tøsne, lyder det fra meteorolog Bolette Brødsgaard fra DMI lørdag morgen.

I forhold til, hvad de tidligere prognoser har vist, ser det dog ud til, at bygerne vil være værre og mængden af sne vil være mindre. I Vestjylland kommer der desuden slet ikke til at falde sne, da vejret vil være overvejende tørt.

Dog melder DMI, vejrudsigten er noget usikker, da selv de mindste ændringer i lavtrykkets bevægelse og intensitet, kan vise sig at have stor betydning for både nedbørsform og -mængde.

Under alle omstændigheder kan det dog forventes, at det bliver koldt. Ifølge DMI vil Danmark nemlig præges af dagtemperaturer på maks. 4 graders varme.