Når regeringen nu halverer planerne om at etablere 50.000 hektar dyrkningsfri randzoner til kun 25.000, så undermineres den eneste konkrete indsats, der faktisk har fået lov at virke på det dyrkede areal.
Sådan lyder dommen fra Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge foreningen vil det svække beskyttelsen af vandmiljøet og medføre øget forbrug af sprøjtegifte og øget kvælstofudledning.
- Det er en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt "det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at i at ende i vores vandmiljø".
- Randzonerne er det eneste konkrete miljøtiltag, Folketinget har vedtaget, der faktisk gør en forskel på en række områder både i og uden for det dyrkede land.
- Det er en fuldbyrdet skandale, at Danmark ikke er i stand til at beskytte sit miljø og sin natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Foreningen mener, at ophævelsen kolliderer med forpligtelsen i EU's vandrammedirektiv om at fjerne 19.000 ton kvælstof fra vandmiljøet, men også med Pesticiddirektivet, hvor randzonerne er en del af vejen til målet.
- Randzonerne kan både dæmme op for kvælstof og fosfor og fungere som bufferzoner mod sprøjtegiftene. Et sådan kinderæg finder du ikke i andre miljøpolitiske virkemidler, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Foreningen vil nu presse på for, at der kommer en lang række andre tiltag, der skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser på natur- og miljøområdet.
DN forbereder også en klage til EU om Danmarks manglende implementering af et direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. Her kommer også randzonernes rolle til at indgå.
Miljøministeriet har nemlig indberettet til EU, at netop randzonerne er en del af Danmarks miljø indsats.
/ritzau/
