Forside Nyheder Dødelig virus vækker frygt for ny pandemi: Eksperter mangler stadig...

Dødelig virus vækker frygt for ny pandemi: Eksperter mangler stadig ét svar

Dødelig virus vækker frygt for ny pandemi: Eksperter mangler stadig ét svar
Lina Selg/AFP/Ritzau Scanpix

Eksperter følger udbruddet tæt, mens ét afgørende spørgsmål fortsat står ubesvaret.

Et mystisk virusudbrud på et krydstogtskib har nu kostet tre mennesker livet og fået sundhedsmyndigheder verden over til at reagere.

Samtidig står eksperterne fortsat uden svar på det spørgsmål, der skaber størst bekymring: Hvor kommer smitten egentlig fra?

Udbruddet drejer sig om hantavirus nærmere bestemt Andes-virus, som er den eneste type hantavirus, der kan smitte mellem mennesker.

Det er netop dét, der får alarmklokkerne til at ringe hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Indtil videre er fem tilfælde blevet bekræftet blandt passagerer fra krydstogtskibet MV “Hondius”, mens yderligere tilfælde fortsat undersøges. Tre personer er døde, heriblandt et hollandsk ægtepar og en tysk kvinde.

Det skriver Ekstrabladet.

Eksperter mangler stadig svar

Det hollandske ægtepar rejste gennem Chile, Uruguay og Argentina, inden de gik om bord på krydstogtskibet 1. april.

Parret var blandt andet på fuglekiggeri i områder, hvor gnavere kendt for at bære virusset lever.

Normalt smitter hantavirus via kontakt med urin, afføring eller spyt fra inficerede rotter og mus. Myndighederne har dog endnu ikke kunnet fastslå, om smitten er sket på land eller om bord på skibet.

“Er det ikke muligt at bekræfte smittekilden,” lyder det fra de argentinske sundhedsmyndigheder.

Netop usikkerheden omkring smittens oprindelse er med til at skabe bekymring blandt eksperter.

WHO frygter flere tilfælde

WHO vurderer fortsat, at risikoen for den brede befolkning er lav. Alligevel følger organisationen situationen tæt.

Ifølge WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus kan der stadig dukke flere smittede op i de kommende uger. Andes-virus kan nemlig have en inkubationstid på op til seks uger.

Krydstogtskibet er nu på vej mod De Kanariske Øer, hvor passagererne skal evakueres. Samtidig er flere lande blevet advaret om mulig smittefare.

Personer fra 12 forskellige lande heriblandt Danmark forlod skibet under et stop på øen Sankt Helena tidligere i april.

De nationale sundhedsmyndigheder er derfor blevet kontaktet og bedt om at være ekstra opmærksomme på symptomer hos tidligere passagerer.

Ads by MGDK