Dreng løber ustyrligt i shoppingcenter: Pludselig 'bryder' en fremmed mand ind

Henrik R

26 uger siden

|

07/04/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Nu bliver historien delt af tusindvis af mennesker.

Dagens topnyheder

LynnMaries niårige søn James har Downssyndrom og autisme og er derfor ikke helt som andre børn.

Men da han var tre år, købte moderen en iPad til ham. Hun opdagede hurtigt, at den var et uvurderligt værktøj. Med iPad’en i hånden lærte James nemlig at kommunikere og skrive.

Da den fornylig gik i stykker, vidste moderen, at hun var nødt til at skaffe en ny hurtigst muligt. Nu er historien om den oplevelse blevet delt af tusinder, efter hun har takket sin søns ‘redningsmand’ på Facebook.

Det er ikke helt så ligetil at handle og gå ærinder, når man har et barn som James med visse vanskeligheder. De to tog ind i den lokale Apple-butik for at hente en ny iPad.

Noget slog klik i James, og han løb helt ustyrligt af sted - og smadrede direkte med ansigtet først ind i en glasvæg.

"Hele forretningen måbede, da de hørte James’ hoved ramme glasset og dernæst gulvet. Jeg løb over til ham for at trøste ham. James har en meget høj tolerancetærskel over for smerte, så hans tårer var hurtigt væk. Mine var dog ikke. Som jeg krammede ham på gulvet, kom en ansat over og satte sig ned ved siden af mig. Han spurgte, om han var okay, og om der var noget, han kunne gøre. Jeg tror, det var der, det gik op for ham, at James har specielle behov," skriver LynnMarie.

Hun satte medarbejderen ind i situationen. Hun vidste, at hun var nødt til at blive nede på gulvet sammen med James lidt endnu, fordi han var oppe at ringe.

Medarbejderen forstod. Han hentede den ny iPad og satte sig ned på gulvet ved siden af James, mens han satte tabletten op og gjorde den klar til brug.

"Der er ingen ord, der præcist kan beskrive, hvor taknemmelig jeg er for, at han og sig tid til at møde os, hvor vi var. Han behøvede ikke sætte sig ned på gulvet sammen med os. Han kunne nemt have ventet på, at vi skulle rejse os op eller sagt, at vi skulle komme tilbage en anden dag. Men han hang ud med os," skriver moderen.