KORT NYT: Kom nu ikke og sig at DSB ikke besidder en vis form for humor, selvom det måske ikke er bevidst i dette tilfælde.
I hvert fald har en del S-togspassagerer i København oplevet at få deres klippekort stemplet med datoen den 30. februar.
Det med skudår kan være svært, men 30 dage i februar er der dog ikke.
DSBs billetautomater, der skal indstilles manuelt, kunne i hvert fald ikke finde ud af det, og derfor fik mange passagerer stemplet klippekortene med den 30. februar.