Efter uforsvarlig aflivning af mink: Fødevarestyrelsen meldt til politiet

Skrevet af Nicolai Busekist

12/11/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I flere tilfælde er der formentlig tale om overtrædelse af dyreværnsloven. 78 dyrlæger har derfor bedt Nordjyllands Politi efterforske sagen.

Dagens topnyheder

Dyrlægerne har torsdag i et brev bedt Nordjyllands Politi efterforske sagen. Det skriver Newsbreak.dk

"Vi beder politiet om at foretage en efterforskning og eventuel tiltalerejsning på baggrund af de forhold, der fremvises på video i forbindelse med aflivning af mink," skriver dyrlægerne i deres fælles brev.

Blandt andet har dyrlægerne flere bekræftede tilfælde, hvor 'minkene efter transport til destruktion har været levende, når de er læsset af ved forbrændingen. Dette må tolkes, som om der ikke er udvist omhu og samvittighedsfuldhed, og at aflivningen ikke er udført uden at påføre dyrene unødig lidelse.'

Dette skriver de ligeledes i brevet til Nordjyllands Politi.

En af medunderskriverne i brevet er Henrik Hagbard fra Gørlev, som fortæller følgende:

"Jeg bakker op om anmeldelsen for at få undersøgt, om Fødevareministeriet er hævet over dyreværnsloven. Meget tyder på, at der ikke er tale om en enkeltstående hændelse, og så skal dyrlæger anmelde forholdet. Det står direkte i loven," siger han til Newsbreak.dk.

I deres brev har de 78 dyrlæger gjort det klart, at deres opfattelse af, at der er tale om groft uforsvarlig behandling, som grænser sig til mishandling.

Derfor har de følt sig nødsaget til at reagere, da de ikke mener, at de stiltiende kan se på, at dette står på.

Dyrlægerne reagerer desuden på sagen, da de har pligt til dette ifølge dyrevelfærdslovens kapitel 13. Dette handler om særlige opgaver for dyrlæger og politi.

I §39 i dyrevelfærdslovens kapitel 13 står følgende: 'En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.'

Initiativtager til anmeldelsen er dyrlæge Sisse Holm-Thomsen, der holder til i Munkebo på Fyn.