Ekspert om Putins meget tydelige tegn: "Tager den lige skridtet op"

Emil Martesen

39 uger siden

|

26/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Eksperten lægger ikke fingre imellem efter Putin og Ruslands meget tydelige tegn.

Dagens topnyheder

Siden konfliktens begyndelse har både Rusland og Ukraine været involveret i flere forskellige former for misinformation, hvilket gør det vanskeligt at skelne sandhed fra løgn.

Og denne historie er ingen undtagelse.

Ikke desto mindre kan der ikke sås tvivl om, at Rusland og Putin har gang i en farlig leg.

Og nu har de angiveligt valgt at trække en ny brik ind på skakbrættet. Landet har nemlig besluttet at trække sig fra den globale aftale om ikke at foretage atomprøvesprængninger.

Det falder ikke i god jord hos Carina Ann Meyn, ekspert i atomvåben og afskrækkelse ved Forsvarsakademier der bemærker, at de lige tager den et skridt op ved at minde om atomvåbnene:

"Ligegyldigt hvor fastlåst og udsigtsløst det ser ud i Ukraine, tager de den lige et skridt op ved at minde om atomvåbnene".

Det fortæller hun til B.T.

Meldingen fra russisk side lyder på, at man blot vil bringe sig på lige fod med USA:

"Det kan også være et oplæg til nye forhandlinger. I Rusland følger man også den politiske debat i USA nøje, hvor mange stærke kræfter vil af med forbuddet for at sikre den næste skridt i udviklingen af atomvåben", lyder det videre fra Carina Ann Meyn.

Det er også værd at bemærke, at Rusland ikke umiddelbart har planer om at genoptage atomprøvesprængningerne:

"Jeg vil ikke umiddelbart forvente, at de lige pludselig tester et eller andet, fordi det ville jo også være at påkalde sig så endnu mere negativ opmærksomhed fra det internationale samfund", siger Meyn.