Det royale besøg er nøje timet og fuld af signalværdi – både i forhold til det arktiske rigsfællesskab og i en international kontekst.
En konge og en kærlighed til Grønland
Kong Frederik har gennem årene gentagne gange vist sin varme tilknytning til Grønland.
Allerede i 2011 gav han og kronprinsessen deres tvillinger grønlandske mellemnavne – Minik og Ivalo, og i juli 2024 besøgte han landet med både sin hustru og to yngste børn.
Men det kommende besøg er anderledes. Ifølge politisk kommentator for TV 2 Hans Engell er det ikke bare en privat gestus.
Tværtimod er det et klart politisk træk koordineret mellem Amalienborg og Statsministeriet.
Kongen skal mødes med det nyvalgte Naalakkersuisut, besøge Siriuspatruljen og rejse med forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Station Nord.
Det sender ifølge Engell et stærkt signal om, at Danmark og Grønland står sammen også i de strategisk vigtige egne.
Trumps svaghed for kongehuse spiller med
Engell peger samtidig på en mere uventet faktor.
USA’s tidligere præsident Donald Trump.
Han har før vist sig svag over for royale forbindelser.
Bblandt andet da han blev inviteret til Storbritannien af kong Charles, hvilket fik ham til at “blive blød i knæene,” som Engell formulerer det.
Set i det lys bliver kong Frederiks rejse også en indirekte markering over for USA.
En måde at vise, at Danmark er til stede i Arktis, og at Grønland ikke står alene.
Samtidig bliver rejsen en slags ildprøve for kong Frederik.
Han er populær, men ifølge Engell har han tidligere haft tendens til upræcise udmeldinger, når pressen spørger ind til politisk følsomme emner.
Denne gang skal han træde varsomt uden at miste sin naturlige varme.
Selvom den officielle dagsorden ikke er offentliggjort i sin helhed, står det klart, at besøget rækker langt ud over høflighed og håndtryk.
Det handler om Grønland, Danmark og i sidste ende, hvordan vi bliver opfattet i det globale arktiske spil.
