EL kæmper for at få folketingskandidater i top

Skrevet af admin

18/05/2014

Dagens topnyheder

Enhedslistens knap 10.000 medlemmer skal ved en urafstemning vælge partiets 21 folketingskandidater mellem to lister.

Det skyldes, at én liste søndag ikke fik de krævede to tredjedeles flertal på partiets landsmøde i Øksnehallen i København. Her fik en alternativ liste til kandidatudvalgets liste kun 211 stemmer.

Det havde krævet 218 stemmer at få to tredjedeles flertal bag listen, som det er fastlagt i Enhedslistens vedtægter. Derfor skal medlemmer nu vælge mellem de to lister ved en urafstemning.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er spidskandidat på begge lister foran socialordfører Christian Juhl, EU-ordfører Nikolaj Villumsen, forhenværende EU-parlamentariker Søren Søndergaard og arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

Ved landsmødet stemte de 345 delegerede søndag imellem først syv, siden seks lister med Enhedslistens 21 prioriterede folketingskandidater.

Valget af listen er vigtigt, fordi Enhedslisten ved folketingsvalget opstiller sine kandidater på en partiliste. Derfor afgør placeringen, hvem der vælges først i de sikreste valgkredse som København, Sjælland, Østjylland og Københavns Omegn.

Før landsmødet har Enhedslistens knap 10.000 medlemmer placeret 56 kandidater ved en vejledende urafstemning, hvor retsordfører Pernille Skipper slog Johanne Schmidt-Nielsen foran gruppeformanden Stine Brix.

På landsmødet rangordnede kandidatudvalget så de 21 forreste kandidater på en liste. Her skeler udvalget blandt meget andet til urafstemningen, kandidatens køn og sociale baggrund samt lokalområdets ønsker.

Kandidatudvalgets liste fik lørdag modstand fra partiets afdeling på Sjælland. De krævede deres kandidat Bruno Jerup placeret højere på listen, selv om blev nr. 32 i urafstemningen. Dette udløste listekampen.

På spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten ikke opstiller kandidaterne sideordnet, så vælgerne afgør valget, svarer folketingsmedlem Per Clausen fra kandidatudvalget:

- Mennesker, som er aktive og melder sig ind i et parti, skal både have indflydelse på politikken og kandidaterne. I stedet for at det er en popularitetskonkurrence, siger han.

/ritzau/