EU's såkaldte logningsdirektiv er tirsdag blevet erklæret ugyldigt af EU-Domstolen.
Direktivet kræver, at EU-landene pålægger telebranchen at gemme privatpersoners data fra telefon- og sms-samtaler samt internettrafik i mindst seks og højst 24 måneder for at kunne identificere brugeren og dermed blandt andet forhindre organiseret kriminalitet og terror.
I Danmark er direktivet implementeret i dansk ret således, at telebranchen er forpligtet i at gemme kommunikationsdata i 12 måneder.
EU-Domstolen skriver i sin afgørelse tirsdag, at direktivet i "særlig alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger".
Det gør EU-direktivet ifølge domstolen ved at kræve, at medlemslandene lagrer data, som gør det muligt at få at vide, hvem man har kommunikeret med, og hvor længe og hvorfra man har kommunikeret, hvilket kan give meget præcise oplysninger om privatlivet.
- Det er en kæmpe sejr og styrkelse af borgernes grundlæggende rettigheder over for myndighederne. Det handler om at finde den rette balance mellem at give politiet de nødvendige værktøjer og samtidig beskytte borgerne mod en politistat, siger medlem af EU-Parlamentet Margrete Auken (SF).
EU-lovgivningen har givet anledning til store protester i flere EU-lande, blandt andet Sverige, som har fået millionstore bøder for ikke at indføre lovgivningen.
Domsafsigelsen fra EU-Domstolen er kommet, fordi Østrig og Irlands domstole uafhængigt af hinanden har spurgt, om direktivet overskrider grundlæggende menneskerettigheder.
EU-dommerne er blevet enige om, at selvom den data, som bliver indsamlet, godt kan bruges til at afsløre og efterforske grov kriminalitet og terror, så er indgreb i grundlæggende rettigheder ikke afgrænset tilstrækkeligt i den gældende lovgivning.
Loven sikrer nemlig ikke, at indsamlingen af data er begrænset til det højst nødvendige.
- For det første omfatter direktivet nemlig på generel vis samtlige enkeltpersoner, elektroniske kommunikationsmidler og trafikdata, uden at der foretages nogen sondring, begrænsning eller undtagelse i forhold til formålet om bekæmpelse af grov kriminalitet, skriver EU-Domstolen.
I domsafsigelsen står der desuden, at det kan skabe en følelse af konstant at blive overvåget, når ens data bliver lagret, uden at man informeres om det. Domstolen fastslår også, at loven ikke sikrer i høj nok grad, at den indsamlede data beskyttes mod misbrug.
EU-direktivet er altså ikke længere gyldigt, men det er op til de enkelte EU-lande, om de nu vil beholde deres nationale lovgivning på området.
/ritzau/
