EU og Storbritannien indgår historisk aftale om forsvar og fiskeri

Marcus Dam

2 timer siden

|

19/05/2025
Nyheder
ursula von der leyden
ursula von der leyden
Et samlet EU har nu givet grønt lys til en ny, storstilet aftale med Storbritannien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den dækker alt fra fiskeri og fødevareeksport til fælles forsvarsinitiativer – og bliver af både EU og den britiske regering hyldet som begyndelsen på et nyt kapitel i forholdet mellem parterne.

Aftalen skal mandag underskrives officielt ved et topmøde i London, hvor premierminister Keir Starmer mødes med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Sidstnævnte kalder mødet for "en milepæl" og understreger, at parterne nu "lægger grunden til et fremadrettet forhold, der gavner borgerne og beskytter vores fælles sikkerhed."

Det skriver DR.


Fisk for fred og fødevarer

Fiskeriet har – igen – været et ømt punkt. 

EU har stået fast på, at medlemslandenes fiskere fortsat skal kunne fange fisk i britisk farvand. 

Og efter hårde forhandlinger er det nu lykkedes at få en 12-årig forlængelse af den eksisterende aftale, kun med mindre justeringer.

Det betyder, at både danske og franske fiskere kan ånde lettet op.

 Til gengæld får Storbritannien noget, de virkelig har ønsket sig: nemmere adgang til at eksportere fødevarer til EU. 

Brexit har gjort det besværligt at leve op til de europæiske standarder, og den nye aftale kan derfor mærkbart lette presset på britiske producenter.


Fælles front mod nye trusler

Aftalen rummer også et nyt forsvars- og sikkerhedssamarbejde, som åbner døren for britisk deltagelse i fælles EU-initiativer. 

Det handler blandt andet om cybersikkerhed, hybrid krigsførelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur – emner, der fylder stadig mere i en verden præget af digitale og geopolitiske trusler.

Storbritannien får desuden mulighed for at være med i fælles EU-indkøb af militært udstyr. Men adgangen til det kommende SAFE-program – en planlagt EU-pulje på 150 milliarder euro til oprustning – er stadig under forhandling og ikke endeligt afklaret.

Samtidig har parterne forpligtet sig til at arbejde videre med fælles løsninger inden for energi, migration, politiarbejde og borgernes mobilitet.

Det ligner begyndelsen på et tættere samarbejde – trods det stadig friske Brexit-ar.


Ads by MGDK