Det er ikke kun i Danmark, EU-modstanderne og -skeptikerne står til at gå frem, når vælgerne i alle de 28 EU-lande sætter deres kryds ved europaparlamentsvalget 22. til 25. maj.
Det er ifølge iagttagere en kombination af eurokrisen, høj arbejdsløshed og utryghed ved indvandring, der forventes at få vælgerne på både højre- og venstrefløjen i flere lande til at registrere deres mishag med det europæiske projekt.
Forskellige meningsmålinger og opgørelsesmetoder sætter skeptikernes og modstandernes styrke efter valget et sted mellem 100 og over 200 af parlamentets i alt 751 pladser.
- Den euroskeptiske bølge kan gøre mere skade end Tea Party bevægelsen i USA.
- Den kan føre til det sære fænomen af et selvhadende parlament, der i sidste ende sigter mod at afvikle sig selv, skriver Mark Leonard fra tænketanken European Council on Foreign Relations i en analyse.
I Storbritannien står Nigel Farrages UK Independence Party til at sætte sig på en tredjedel af briternes 73 pladser.
I Frankrig ventes Front National under ledelse af Marine Le Pen at kunne blive største parti med op mod en fjerdedel af stemmerne. Det er på linje med prognosen for Dansk Folkeparti.
I Tyskland er det euromodstanderne i Alternative für Deutschland, der taler EU-projektet midt imod.
Trenden viser sig også i blandt andet Italien, Tjekkiet, Grækenland, Østrig, Litauen, Ungarn, Holland og Finland.
Skeptikernes faktiske politiske indflydelse på europæisk lovgivning kommer til at afhænge af, i hvor høj grad de brogede partier kan enes og samarbejde i parlamentet.
Der skal 25 medlemmer fra mindst syv forskellige lande til at danne en politisk gruppe, hvilket normalt er nøglen til at få ordførerskaber og taletid, der batter i EU's maskinrum og ikke bare på hjemligt tv.
En generel betragtning fra mange iagttagere er, at skeptikernes blok bliver for stor, til at de gamle mainstream-partier kan ignorere den - men alligevel for lille og for splittet, til at den kan få reel indflydelse på lovgivningsarbejdet.
/ritzau/
