Op mod 800 danskere får hvert år en såkaldt senabort kort før 22. graviditetsuge, hvilket ofte forvandler drømmen om et barn til dyb sorg.
Men rettighederne for sorgramte forældre er defineret af, hvornår de mister deres barn.
Hvis de føder det døde barn inden uge 22, er det teknisk set ikke et barn, men et foster. Derfor er der ingen barselsrettigheder til hverken mor eller far, der skal direkte tilbage i virkeligheden og på arbejde.
Føder man efter uge 22, har moren derimod ret til 14 uger og faren 14 dages almindelig barsel, skriver Politiken søndag.
Det er en helt urimelig måde at skelne på, mener Charlotte Grumme, der har 40 års erfaring som jordemor og har uddannet sig til psykoterapeut med speciale i sorg hos forældre.
- Sorg kan ikke gradbøjes. Den kan være lige så knusende i uge 20 som i uge 23. Og du kan ikke udefra putte en mening ind om, hvad der er mere eller mindre sørgeligt. Det er kun den, der mister, der kan det, siger hun til Politiken.
Samme syn har Ester Holte Kofod, der på Aalborg Universitet forsker i sorg hos forældre, der mister spædbørn.
- Man kan ikke trække en magisk grænse i deres sorg, selv om der er trukket en sådan grænse rent juridisk i forhold til rettigheder, siger Ester Holte Kofod, der fortæller, at forældrene samtidig ofte møder en forventning fra omgivelserne om, at de hurtigt kommer sig over tabet.
- En del er nok tilbøjelige til at undervurdere betydningen af de bånd, forældrene allerede kan have knyttet til barnet, fordi de ikke selv har nået at lære barnet at kende.
Politiken kunne lørdag fortælle, er der er stor forskel på de tilbud, som forældre, der mister et spædbarn, bliver mødt af på landets ti største fødesteder.
På seks sygehuse, herunder de to største, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, er der ingen sorggrupper, og forældre kan ikke være sikre på at få hjælp fra jordemødre med særlig uddannelse og erfaring i at miste et spædbarn.
/ritzau/
