Nicolai Haugsted
Internettet ryster på hovedet eller slår sig selv på låret.
Barnet har sin hårfarve fra sin far, sit smil fra sin mor, og sine øjne fra… operationsbordet?
Forestillingen om at kunne skræddersy sit barn fik for nylig en ny – og lettere absurd – dimension i Rusland.
En ung kosmetolog gik viralt på sociale medier, efter hun fortalte, at hun under sin graviditet havde fået ændret sin øjenfarve for at sikre, at hendes baby blev født med blå øjne.
Ifølge kvinden, der deltog i et populært podcastinterview, var tanken, at hendes DNA automatisk ville “reorganisere sig”, så barnet arvede hendes nye øjenfarve.
Operationen, som ifølge flere russiske medier blev udført med laser, fjernede pigmentet i regnbuehinden – en metode, der i virkeligheden kun påvirker udseendet, ikke genetikken.
Udtalelsen udløste hurtigt et stormløb af hån og satire online, hvor mange russere morede sig over kvindens pseudo-videnskabelige overbevisning. Kommentarsporet på Instagram blev oversvømmet af ironiske svar:
“Jeg fik fjernet mit hår med laser, før jeg blev gravid, så mine børn ville blive født uden hår,” skrev en bruger.
“Jeg lærte tysk, så mine børn ville kunne sproget fra fødslen og slippe for at lære det i skolen,” tilføjede en anden.
Девушка изменила цвет глаз до рождения ребёнка, чтобы родить…голубоглазую дочь — сверхразумка уверена, что её ДНК автоматически перестроится.
— Don Pu (@brazzers_don) October 11, 2025
В комментах тут же открылся портал в Ад. pic.twitter.com/MtN7KVMeXD
Click here to display external content from Twitter Script recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.
You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.
Flere eksperter har siden forklaret, at hverken øjenfarveoperationer, tatoveringer af hornhinden eller laserbehandlinger påvirker arvematerialet. Genetikken fastlægges i befrugtningsøjeblikket – uanset hvor meget man justerer farven foran spejlet.
Historien har siden spredt sig vidt på russiske platforme som VK og Telegram, hvor den er blevet brugt som eksempel på, hvor langt skønhedsindustrien og sociale medier kan strække menneskers tro på, hvad kosmetiske procedurer egentlig kan udrette.
