Færge-tragedie i Sydkorea: Kaptajn skal 36 år i fængsel

Lee Joon-seok, der var kaptajn på den forliste sydkoreanske færge Sewol, er tirsdag blevet idømt 36 års fængsel.

Han er kendt skyldig i pligtforsømmelse, mens retten ikke fandt ham skyldig i manddrab, skriver AFP.

304 mennesker mistede livet, da færgen kæntrede i april.

Færgens maskinmester er samtidig blevet dømt for manddrab, da han ifølge retten undlod at hjælpe to tilskadekomne besætningsmedlemmer, som endte med at miste livet. Maskinmesteren skal 30 år i fængsel.

Anklagemyndigheden havde på forhånd krævet dødsstraf til Lee Joon-seok i sagen, hvor kaptajnen lod Sewol gå til bunds og samtidig selv flygtede fra skibet.

Sewol kæntrede og sank 16. april med 476 personer om bord 20 kilometer ud for Sydkoreas sydvestlige kyst.

Af de 304 døde var omtrent 250 skoleelever fra samme skole.

Ulykken skyldtes efter alt at dømme en dødelig kombination af en alt for tung last, ulovlig ombygning af færgen samt sølle evner til at styre fartøjet.

Under retssagen er det kommet frem, at besætningen gentagne gange bad passagererne blive i deres kahytter, da vandet begyndte at strømme ind til dem. Det kostede mange livet.

Samtidig var besætningen blandt de første i redningsbådene. Videooptagelser af personalets flugt har skabt voldsom vrede over alt i Sydkorea.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip