Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der får tildelt førtidspension, er faldet, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar 2013.
Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som har opgjort, at 459 ikke-vestlige indvandrere eller deres efterkommere i første halvår kom på førtidspension mod 1219 i første halvdel af 2012.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) glæder sig over dette "markante fald".
- Hovedårsagen er førtidspensionsreformen. Rigtig mange er gået fra den passive ydelse, som førtidspension er, til fleksjob eller i ressourceforløb, siger Henrik Dam Kristensen.
Han skal mandag i et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg forklare, hvorfor langt færre indvandrere er i arbejde end etniske danskere.
Det er ifølge ministeren helt afgørende, at indvandrere fastholder selv den mindste tilknytning til arbejdsmarkedet eller får en uddannelse.
Flere fagforbund kritiserer ellers søndag i Politiken, at stadig færre får tilkendt førtidspension, hvis de har en minimal arbejdsevne i få timer ugentlig.
- Punkt 1: Der kan stadig bevilges førtidspension i Danmark. Det bliver der også, og det er godt. Punkt 2: Et bredt flertal i Folketinget var optaget af at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved, hvor meget det betyder - selv for folk på fleksjob, siger Henrik Dam Kristensen.
Mens godt 70 procent af danskerne arbejder, gælder det kun 47 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Borgerlige politikere vil anspore indvandrerne til at komme i job ved hjælp af Venstres kontanthjælpsloft, så en person højst kan få 250.000 kroner årligt i offentlige ydelser, men det går ikke, mener beskæftigelsesministeren.
- Det kan betale sig for over 99 procent af danskerne, som får over 1000 kroner mere om måneden ved at arbejde. Men vi har forskellige opfattelser af, hvordan samfundet skal udvikle sig. Med kontanthjælpsloftet må rigtig mange børn leve i fattigdom, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
