Det ved vi foreløbig om regeringens finanslovudspil:
* Finanslovforslaget for 2015, som regeringen kalder for "Et stærkere fællesskab", har udgifter for i alt 707 milliarder kroner.
* I alt kalkulerer regeringen med at få indtægter for 661,9 milliarder kroner, hvilket er 7,2 milliarder kroner mere end i år.
* Regeringen fastholder sit vækstskøn på 1,4 procent i bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 og 2,0 procent i 2015.
* Regeringen forventer, at beskæftigelsen vil stige med 21.000 personer i 2014 og 22.000 i 2015.
* Regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug i 2015 fra 0,9 procent til 0,8 procent. Det svarer til en nedjustering på omkring 900 millioner kroner.
* I 2015-2018 afsættes fem milliarder kroner til et nyt sundhedsudspil, der blandt andet skal gå til at bekæmpe kræft, hjælpe folk med kroniske sygdomme og udvikle de praktiserende læger.
* Fradraget for fagforeningskontingent fordobles fra 3000 kroner til 6000 kroner. Det vil angiveligt betyde en udgift på lige omkring en halv milliard kroner.
* Ifølge Ritzaus oplysninger er der stadig 1,5 milliarder kroner til målrettede velfærdsforbedringer, når finansloven skal forhandles på plads.
* 425 millioner kroner skal sætte skub i Skats sagsbehandling. Pengene skal blandt andet finansiere 300 ekstra medarbejdere.
* Kongehuset får 8,7 millioner kroner mere næste år. Dermed er de kongelige på finansloven med i alt 105,8 millioner kroner i 2015.
* Det vil koste rundt regnet 250 millioner kroner ekstra i kontanthjælp, øget danskundervisning og integrationsprogrammer, at antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte stiger i 2015.
* Regeringen er med finansloven klar til at lade det faktiske underskud på de offentlige finanser stige til 3,0 procent af BNP i 2015. Underskuddet må ikke overstige 3,0 procent ifølge krav fra EU.
* Underskuddet målt som det såkaldt strukturelle underskud øges til 0,5 procent af BNP. Dermed går regeringen også lige til grænsen her.
* Indtægter fra fartbøder, parkeringsbøder, salg af pas, køreprøver og kørekort når ifølge finanslovforslaget op i 607,9 millioner kroner.
* Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag lægger ifølge forslaget 281 milliarder i statskassen - det er godt 20 milliarder kroner mindre, end der ventes i år.
* Momsen på 25 procent på næsten alle køb af varer vil lægge 190,3 milliarder i kassen - godt 14 milliarder kroner mere end i år.
* Registreringsafgift på nye biler vil indbringe 16,5 milliarder kroner, mens bilisternes benzin, vægt- og ansvarsafgift bidrager med 23,5 milliarder kroner. Energi- og miljøafgifter vil sende 32,3 milliarder kroner i statskassen.
/ritzau/
