Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slipper for en såkaldt næse af Folketingets retsudvalg i Christiania-sagen om Morten Bødskov, idet Enhedslisten og de borgerlige partier ikke kunne blive enige.
Parterne var imidlertid enige om kritikken af statsministeren, men de borgerlige partier ville ikke gå med til, at Statsministeriets departementschef også skulle blandes ind i sagen.
Læs herunder de to parters versioner af næseteksten fra henholdsvis Enhedslisten på den ene side og Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på den anden.
* Enhedslisten:
Udvalget har stillet fire spørgsmål til statsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 17. januar 2014.
Udvalget har endvidere stillet en række spørgsmål til statsministeren og justitsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret forud for samrådet. Der henvises til oversigten over spørgsmål m.v., som er optrykt i bilag 1 til beretningen. 2. Politiske bemærkninger.
Et (tal i udvalget) konstaterer, at der ikke er noget i de foreliggende mundtlige og skriftlige besvarelser, der tyder på, at statsministeren eller Statsministeriets embedsmænd har bidraget til at konstruere urigtige forklaringer i sagen om Retsudvalgets udsatte besøg på Christiania i 2012.
Men (tal i udvalget) finder det beklageligt, at statsministeren ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang under forløbet den 19. november 2013 har sikret sig, at de oplysninger, der blev givet til offentligheden i den daværende justitsministers skriftlige udtalelse, var korrekt. (tal i udvalget) kunne have ønsket sig, at Statsministeriets departementschef under telefonsamtalerne med Justitsministeriets departementschef havde skaffet sig et nøje overblik over begivenhedsforløbet i forbindelse med det aflyste besøg på Christiania, således at man i Statsministeriet havde et kvalificeret grundlag for at forholde sig til de to fremsendte udkast til udtalelsen og til Justitsministeriets mundtlige forklaringer om udtalelsens indhold.
Det forhold, at det fremgik af både første og andet udkast til justitsministerens udtalelse - og af den endelige udgave - at den begrundelse for aflysningen, som Retsudvalget fik, ikke var den korrekte, burde have fået Statsministeriet til at sikre sig en fyldestgørende og korrekt redegørelse for hændelsesforløbet.
* Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance:
V, DF, LA & K konstaterer, at intet i de foreliggende mundtlige og skriftlige besvarelser tyder på, at statsministeren eller Statsministeriets embedsmænd har bidraget til at konstruere urigtige forklaringer i sagen om Retsudvalgets udsatte besøg på Christiania i 2012.
Men udvalget finder det beklageligt, at statsministeren ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang under forløbet den 19. november 2013 har sikret sig, at de oplysninger, der blev givet til offentligheden i den daværende justitsministers skriftlige udtalelse, var korrekte.
Det forhold, at det fremgik af både første og andet udkast til justitsministerens udtalelse – og af den endelige udgave – at den begrundelse for aflysningen, som Retsudvalget fik, ikke var den korrekte, burde have fået Statsministeriet til at sikre sig en fyldestgørende og korrekt redegørelse for hændelsesforløbet.
V, DF, LA & K havde gerne set, at henholdsvis statsministeren og justitsministeren i forlængelse af samrådet med statsministeren den 17. januar d.å. havde besvaret en række stillede skriftlige spørgsmål om Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania, før beretningen blev afgivet.
Men da Enhedslisten har ønsket beretningen afgivet, inden svarene er kommet, har partierne måttet acceptere dette, dog således at partierne ikke udelukker, at der kan være behov for yderligere kritik af statsministerens manglende overholdelse af tilsynspligten i forhold til justitsministerens urigtige oplysninger til Folketinget.
Samrådet den 17. januar viste, at statsministeren var informeret af sin departementschef senest i løbet af dagen den 19. november, og alligevel foretog statsministeren sig intet, selvom statsministeren har en klar tilsynspligt over for sine ministre.
Det eneste statsministeren gjorde var over for justitsministeren at ønske en beklagelse ind i den færdige pressemeddelelse fra justitsministeren, men det kom der ikke - uvist af hvilken grund. Statsministeren sagde på samrådet, at den manglende beklagelse skyldtes en telefonsamtale mellem justitsministeren og Retsudvalgets tidligere formand, Anne Baastrup.
Anne Baastrup har efter samrådet sagt, at hun ikke havde fokus på det, så hvorfor statsministeren gentagne gange henviste til justitsministeren og Anne Baastrup, står hen i det uvisse.
Partierne undrer sig over, hvorfor der i en vigtig sag som denne i Statsministeriet ikke findes telefonnotater over samtalerne mellem Statsministeriet og Justitsministeriet den 19. november.
Partierne ser derfor frem til justitsministerens svar på, hvilke telefonnotater der findes i Justitsministeriet på sagen, idet disse bl.a. vil kunne afklare, hvad Statsministeriets svar var på de fra Justitsministeriet oversendte mails den pågældende dag.
Partierne ønsker at påpege, at partierne på det foreliggende grundlag ikke kritiserer embedsmænd, men udelukkende statsministeren, der har det fulde ansvar for, hvad der foregår i hendes ministerium og i regeringen og endog i den pågældende sag siger, at hun har været fuldt informeret om sagen.
Statsministeren burde have handlet konsekvent og hurtigt, da hun blev klar over, at hendes justitsminister har givet Folketingets Retsudvalg urigtige oplysninger – i stedet for at forholde sig passivt, indtil et flertal i Folketinget erklærede mistillid til justitsministeren.
Statsministeren har ikke håndteret sin tilsynspligt tilfredsstillende.
Kilder: Enhedslisten og Venstre
/ritzau/
